Brancheetiske regler for bloggere?

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har foreslået, at bloggere skal underlægges reglerne for god presseskik eller nogle lignende regler. Det er der en del, der har afvist.

Forslaget er nu ikke så dårligt endda. Og det er nok en overvejelse værd, hvilke regler bloggere overhovedet er underlagt, og om de bør være underlagt særlige brancheetiske regler.

Sagens baggrund
Forslaget har sin baggrund i en sag, hvor en kendt blogger lagde sit selvmordsbrev på Instagram. Brevet var åbent tilgængeligt i flere dage, indtil bloggeren, der heldigvis fortsat er i live, selv kunne tage det ned. På den baggrund opstod en debat, om brevet overhovedet burde være bragt – eller i hvert fald meget hurtigt taget ned – og hvem der var ansvarlig.

Hvilke regler er bloggere underlagt?
Bloggere er underlagt de samme regler som andre borgere. Det betyder bl.a., at de ikke må komme med injurierende udtalelser ved fx at beskylde navngivne personer for grovere kriminalitet, hvis der ikke er noget hold i beskyldningerne (straffelovens §§ 267-269), og det betyder, at de ikke må videregive andres private oplysninger eller billeder, hvis der ikke er samtykke eller en anden lovlig grund (straffelovens § 264d). De må heller ikke komme med forhånende udtalelser om etniske og religiøse grupper (straffelovens § 266b) eller opfordre til forbrydelser (straffelovens § 136, stk. 1).

Bloggere skal desuden overholde markedsføringsloven, der bl.a. bestemmer, at enhver ”kommerciel hensigt” skal oplyses (markedsføringslovens § 6, stk. 4). Hvis en blogger får betaling eller gratisydelser fra erhvervsdrivende, skal dette derfor oplyses klart og tydeligt. Det er ikke forbudt at modtage penge eller andre goder, men det skal oplyses, at man gør det.

Bloggere – og folk i almindelighed – er derimod ikke underlagt de presseetiske regler.

Hvad er de presseetiske regler?
De presseetiske regler er et regelsæt, der er vedtaget af branchen, dvs. brancheorganisationen Danske Medier og Journalistforbundet. Samtidig er det via en lov, vedtaget af Folketinget, gjort til en retlig forpligtelse for traditionelle medier at overholde god presseskik. Hvis de ikke gør det, kan den forurettede klage til Pressenævnet, som kan kritisere og kræve kritikken offentliggjort. Pressenævnet kan ikke idømme straf eller andre sanktioner ud over netop kritikken og dens offentliggørelse.

Reglerne er bygget op efter, hvad man kunne kalde et publicistisk ideal: Pressen har en pligt til at bringe hurtig og korrekt information til offentligheden og en ret til frit at kommentere. En redaktør har det overordnede ansvar, herunder til at bestemme, hvad der skal bringes, og hvad der ikke skal bringes. Andre har ikke noget krav på at komme til orde, men mediet skal sørge for, at information af væsentlig samfundsmæssig betydning kommer frem. Og pressen må ikke give efter for udenforståendes pres for bestemte historier eller bestemte vinkler. Pressen skal kunne optræde uafhængigt af kommercielle og politiske interesser.

De presseetiske regler indeholder desuden en række mere specifikke regler, fx at selvmord som udgangspunkt ikke bør omtales, at andres tillid, følelser og uvidenhed ikke må udnyttes, og at der skal tages særligt hensyn til børn.

Reglerne kan ses på Pressenævnets hjemmeside: https://www.pressenaevnet.dk/god-presseskik/.

Bør de presseetiske regler gælde for bloggere?
Nok ikke. Disse regler er lavet af branchen selv og er velegnede til traditionelle medier. Bloggere har ikke været involveret i regeldannelsen, og reglerne er åbenlyst ikke lavet med blogosfæren for øje.

Bør der være brancheetiske regler for bloggere?
Det er måske ikke nogen dårlig ide.

Set fra et brugerperspektiv kunne det være rart at vide, fx hvordan en blogger forholder sig til spørgsmål om sandhed og til eftergivenhed over for udenforstående interesser.

I mit job som forsker har jeg en vis branchemæssig forpligtelse: Hvis jeg offentliggør fordrejede forskningsresultater, risikerer jeg at få en påtale fra min arbejdsgiver og i grovere tilfælde en afskedigelse. Det samme gælder for journalister ved traditionelle medier, hvis de bare opfinder deres historier i stedet for at researche dem. Men det gælder ikke for bloggere. De kan komme med de mest tåbelige og fejlagtige oplysninger.

På denne blog ”Holder det i byretten?” har vi som forskere en forpligtelse til at videregive så korrekt information som muligt, til at angive usikkerheder og i øvrigt til at angive, hvis der er udenforstående interesser involveret, fx hvis ens forskning støttes af kommercielle aktører.

Hvad med andre bloggere? Bør de i lighed med fx pressen og forskere have en vis sandhedsforpligtelse? Eller bør de være frie til at sige det værste ævl, blot det ikke er strafbart? Og hvis bloggere ønsker denne frihed, burde det så stå på bloggen (”Denne blog er fri for enhver forbindelse til sandheden”…), ligesom man nu på æg fra burhøns skriver Buræg, så forbrugerne ved, hvilken vare de køber??

Og burde bloggere tage særligt hensyn til uvidende og uerfarne, eller skal de bare give den fuld skrue?

Jeg har ikke svaret. Men jeg synes helt klart, at bloggere burde overveje at opstille nogle brancheetiske standarder. Ikke mindst af hensyn til os læsere og seere, der har en interesse i at kunne skelne blogs med gode og underholdende røverhistorier og eventyr fra blogs, der mener at videregive korrekte informationer og faktabaserede vurderinger.


Af Sten Schaumburg-Müller, professor, dr.jur.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑

Create your website at WordPress.com
Kom igang