Bør sociale medier forpligtes til at bringe lovlige indlæg?

Det har i længere tid været kritiseret, at sociale medier uden videre sletter brugerindlæg. Det ses som en begrænsning i ytringsfriheden og som en form for censur.

Retligt set er der ikke tale om censur. Censur udøves som udgangspunkt af statslige myndigheder, som det fx var tilfældet i Danmark for mange år siden, hvor man skulle have tilladelse af politimesteren til at trykke en plakat osv. Man kunne også forestille sig censur udøvet af et privat vagtværn, til hvem man skulle rette henvendelse, før man ville sige noget offentligt, skrive noget på sociale medier osv. Heldigvis er vi ikke i den situation.

Det retlige udgangspunkt i Danmark er kontraktfrihed. Man kan som udgangspunkt selv bestemme, hvem man vil kontrahere med og på hvilke vilkår. Kan man ikke blive enige, bliver der ingen handel. Retligt set er sociale medier som Facebook derfor helt berettiget til at bestemme, hvem de vil indgå aftaler med, herunder aftaler om, at det sociale medie kan bruge data, mod at brugeren deler billeder og tekster på mediets platforme. På samme måde er man som forbruger helt berettiget til at beslutte, om man vil benytte sig af Facebook eller ej. Helt ligesom en restaurant kan kræve nobel påklædning, kan et medie kræve pænt sprogbrug og afvise nøgenbilleder. Der er dog selvfølgelig nogle begrænsninger på virksomheders ret til at beslutte, hvem og under hvilke betingelser virksomheden vil indgå i en aftale. Helt åbenlyst må man ikke drive et lejemorderbureau – og mere relevant er der krav om, at man ikke diskriminerer på grund af race, religion, køn og seksuel orientering, når man udbyder ydelser på markedet. Men ellers er der som udgangspunkt frit slag.

Monopollignende stilling
Er det så noget problem, at sociale medier som Facebook afviser og sletter indlæg? Der er i hvert fald det praktiske problem, at Facebook har noget, der ligner en monopollignende stilling. På et frit marked kan man frit vælge, hvem man vil kontrahere med. Og er man utilfreds med varen i en butik, kan man gå til konkurrenten. Problemet er så, at det i den forstand er vanskeligt at tale om et frit marked, i hvert fald er der ikke andre oplagte steder at gå hen. Hvis man er utilfreds med, at et indlæg slettes, kan man ikke bare kontrahere med konkurrenten, for der er ikke nogen.

Bør lovgivningsmagten blande sig i det? Efter min opfattelse bør det i hvert fald overvejes. Som det er nu, synes Facebook at træffe beslutning om sletning på uklart grundlag. Som udenforstående er det i hvert fald svært at se, hvilke kriterier Facebook bruger. Hertil kommer som nævnt, at Facebooks beslutning er mere vidtrækkende på grund af den monopollignende stilling.

Derfor kunne man overveje, om et medie med et vist monopol burde forpligtes til ikke at fjerne lovlige indlæg. Altså i retlige termer: en kontraheringspligt.

Hvad med en Digital Ombudsmand?
En sådan forpligtelse kunne skrues sådan sammen, at kun klart lovlige ytringer skulle stå uantastet. Selv det kan sommetider være svært at afgøre. Her kunne man så forestille sig en Digital Ombudsmand, der på lige fod med Forbrugerombudsmanden hurtigt kunne tage stilling, her altså til om et indlæg eller opslag er lovligt. En sådan beslutning skal altid kunne indbringes for en domstol – vi lever i et retssamfund – men fordelen ved en Digital Ombudsmand er, at en foreløbig beslutning kan træffes hurtigt, kompetent og af en uafhængig instans. Helt på samme måde som en Digital Ombudsmand kunne træffe beslutning om fjernelse af ulovlige indlæg (Se mit tidligere blogindlæg om dette emne). Et sådant system med kontraheringspligt og mulighed for en Digital Ombudsmands vurdering har endvidere den fordel, at kriterierne for sletning /ikkesletning er vedtaget demokratisk og fremgår af en offentliggjort lovgivning.

På den måde får man en mere klar og efter min mening bedre rollefordeling. Facebook og andre sociale medier er innovative og driver forretning, og dette er de ubestridt dygtige til. På sin side udstikker den demokratisk valgte lovgivende magt grænserne for lovlige og ulovlige ytringer, ligesom Folketinget har gjort med rimelig succes de sidste mange år.

Af Sten Schaumburg-Müller, professor, dr.jur.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑