Anonymitet som undtagelse – også på nettet

Det er mit indtryk, at mange mener, at anonymitet på internettet er et gode. Ideen er vel, at alle skal kunne komme til orde uden repressalier og sanktioner. Dette gælder nok i højere grad i undertrykkende regimer, hvor det bør være muligt at komme til orde, men det kan også gælde i demokratiske samfund, hvor det skal være muligt fx at gøre opmærksom på ulovligheder eller andre problematiske forhold uden at risikere fyring eller andre negative reaktioner. Og dette gælder både i det offentlige og i det private.

Den anden side af anonymitet er imidlertid, at den anonyme kan fremføre alle mulige beskyldninger, videregive private billeder, gøre sig skyldig i hævnporno, børneporno, grove gruppeforhånelser osv. uden ansvar. Hvis man er anonym, kan man gøre hvad som helst uden at blive stillet til ansvar.

Risiko for uansvarlighed
Det er ikke godt. Ansvarsfritagelse fører let til uansvarlighed. Det er ikke nogen nødvendig følge, men ansvarsfrihed vil formentlig over tid tiltrække de uansvarlige. Hvis man har et regime, der accepterer vold over for borgere og ikke stiller de voldsansvarlige til ansvar, synes det uvægerligt at føre til (uansvarlig) vold over for borgerne. Formentlig vil det også være sådan, at netop positionen som ansvarsfri tiltrækker personer, der har tilbøjeligheder til uetisk adfærd. På nettet har det i hvert fald ført til, at den ideelle forestilling om et internet, hvor alle kunne bidrage uden skræk for sanktioner, også har udviklet sig til et samlingssted for de uansvarlige, der kan smide hvad som helst på nettet.

Det duer derfor ikke, at anonymitet er udgangspunktet. Anonymitet må være undtagelsen, der i særlige tilfælde må garanteres. Men i al almindelighed må man stå ved sine handlinger – også de virtuelle på nettet. Hvorfor skulle der være forskel?

Ulemperne ved anonymitet
I forskellige europæiske lande, herunder Danmark, har man inden for de seneste år indført tildækningsforbud i det offentlige rum. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har taget stilling til, om et sådan forbud er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Domstolen er kommet frem til, at det i vores samfund er vigtigt at kunne se, hvem hinanden er, for at kunne leve sammen. Domstolen udtrykker forståelse for – og giver retlig opbakning til – en afvisning af praksisser, der umuliggør åbne, interpersonelle relationer. I et samfund, der bl.a. bygger på transparens, gennemsigtighed og offentlighed, må udgangspunktet være, at alle deltager med sin person, med sit ansigt. Jeg kan ikke mundtligt eksaminere en person, som jeg ikke kan se, hvem er, en buschauffør kan ikke se, om månedskortet passer på en person, der er helt tildækket, og i en vis forstand kan vi slet ikke tale sammen som personer, hvis den ene skjuler sig.

Dette betyder selvfølgelig ikke, at man ikke frivilligt kan indgå i situationer, hvor der er anonymitet. Men frivilligheden skal være gensidig. Man kan gå til karneval, man kan vælge at have anonyme telefonlinjer og anden rådgivning, og medier kan vælge at give kilder anonymitet over for omverdenen. Men i ingen af disse tilfælde er der tale om ensidig anonymitet – som det fx er tilfældet, hvis man tildækker sig fuldstændigt i det offentlige rum, og som det er tilfældet, hvis man anonymt smider ting på nettet.

Jeg vil i kommende indlæg komme nærmere ind på, hvordan man kan sikre åbenhed i almindelighed og sikre den nødvendige anonymitet i særlige tilfælde. Problemet med den nugældende situation er, at vi har forbudt anonymitet i det offentlige fysiske rum, hvor det ikke er noget stort problem, mens vi tillader anonymitet på nettet, hvor det i den grad er et problem.

Af Sten Schaumburg-Müller, professor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑