Danske statsborgeres ret til ophold i UK efter Brexit

På baggrund af en rapport har den britiske regering i et policy paper lagt kursen for tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft efter Brexit. De foreslåede regler lægger op til, at EU-borgere – efter overgangsperiodens udløb den 31. januar 2020 – for første gang siden 1973 ikke længere nyder en fortrinsstilling, men skal opfylde de samme krav som statsborgere fra tredjelande. Herefter vil danske statsborgere skulle konkurrere med hele verden for at få ophold i UK qua et job.

De eksisterende britiske regler om tiltrækning af højtkvalificeret arbejdskraft, der sigter mod det globale marked for arbejdskraft, foreslås udvidet med en ordning, der omfatter kvalificeret arbejdskraft. Dette skal sikre, at de britiske virksomheder fortsat har adgang til arbejdskraft med visse minimumskvalifikationer. Ufaglærte udlændinge vil ikke have en selvstændig adgang til det britiske arbejdsmarked.

Hvad går de nye regler ud på?
Reglerne går kort fortalt ud på, at ansøgere skal opfylde tre obligatoriske betingelser, der tilsammen giver 50 point. Det drejer sig om: 1) tilstrækkelige engelskkundskaber samt 2) et konkret jobtilbud, der 3) kræver besiddelse af relevante kvalifikationer (RQF3). Ansøgeren skal desuden opnå mindst 20 point for at nå op på de adgangsgivende 70 point. Det giver f.eks. 20 point, hvis lønnen er over 25.600 £ årligt, hvis der er mangel på den pågældende type arbejdskraft, eller hvis ansøgeren har en ph.d.-grad inden for et STEM-område (science, technology, engineering, mathematics).

Selvom danskere vil have lettere ved at opfylde engelskkravet end så mange andre EU-borgere, vil den foreslåede ordning gøre det mere besværligt – undertiden umuligt – for danske statsborgere at tage ophold i UK. Britisk ret vil dog stadig indeholde ordninger for familiesammenføring, studerende, au pair m.v., som danske statsborgere kan nyde godt af. Endvidere vil de højtuddannede danskere kunne nyde godt af den britiske ordning for højtkvalificeret arbejdskraft.

Tilbage står de ufaglærte uden særlig fri bevægelighed, hvortil kommer faglærte, professionsbachelorer m.v., som enten ikke har kvalifikationer inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, eller hvor lønnen ikke overstiger den nævnte tærskelværdi.

Ukontrolleret indvandring
For såvel UK som Danmark ville det nok være bedre, hvis adgangen til fri bevægelighed efter EU-reglerne landene imellem var blevet bibeholdt. UK ville imidlertid skulle betale en pris for det, i form af ukontrolleret indvandring af ufaglærte løsarbejdere fra EU. Efter østudvidelsen i 2004 kom der en strøm af østeuropæisk arbejdskraft, som langt overgik de ekspertvurderinger, som den førte britiske politik byggede på. Engelsk som lingua franca og fravalg af en overgangsordning for østeuropæisk arbejdskraft var givetvis afgørende årsager til, at den årlige nettoindvandring fra EU i 2015 og 2016 nåede op over 200.000 (0,3 pct. af befolkningen).

Tiden må vise, om muligheden for selv at kontrollere arbejdskraftindvandringen kan opveje de ulemper, som britiske virksomheder vil få ved ikke længere at have adgang til ufaglært, udenlandsk arbejdskraft.

Af Peter Starup, lektor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑

Create your website at WordPress.com
Kom igang