Derfor har Folketinget frataget tusinder af virksomheder retten til erstatning for Corona-virus

Nogle perspektiver på hastelovgivning, Corona-bekæmpelse og ekspropriation

Midt i den igangværende Corona-krise er epidemiloven allerede blevet ændret to gange. Den første ændring blev gennemført i al hast i midten af marts, lige efter at statsministeren havde bebudet nedlukning af store dele af Danmark. Ændringen havde til formål at give sundhedsministeren en række nye magtmidler med henblik på Corona-bekæmpelse: Ministeren kan efter loven nu kræve tvangsmæssig lægelig undersøgelse af borgere, og der er også mulighed for tvangsmæssig indlæggelse og behandling. Han har desuden nu lov til at begrænse forsamlingsfriheden og til at foranstalte tvangsvaccination af bestemte personer. Endelig er ministeren beføjet til at opstille restriktioner for brug af erhvervsdrivendes lokaler. Det er navnlig med hjemmel heri, at regeringen har foranstaltet lukning af landets restauranter, cafeer, barer, frisører, storcentre mfl. 

At sundhedsministeren – indtil videre frem til marts 2021 – er tillagt usædvanligt indgribende beføjelser skyldes naturligvis de ekstraordinære omstændigheder, som Danmark og resten af verden står i lige nu. Beføjelserne er omfattende, men det er vigtigt at være opmærksom på, at langt de fleste af dem ikke er nye opfindelser. Sundhedsmyndighederne havde f.eks. allerede efter den oprindelige epidemilov fra 1977 mulighed for at tvangsvaccinere visse persongrupper. Dette skulle ske via epidemikommissionerne, der i den oprindelige lov var tiltænkt en hovedrolle ift. virusbekæmpelse i Danmark. Ifølge loven har hver region en epidemikommission, der bl.a. består af en lokal politidirektør og en repræsentant for det regionale sygehusberedskab. Havde man fulgt lovens oprindelige udgangspunkt, var det altså bl.a. her (og ikke i Sundheds- eller Statsministeriet), at en lang række afgørende sundhedsfaglige beslutninger om Corona-bekæmpelse skulle være blevet truffet. De enkelte epidemikommissioner havde desuden en beføjelse til at udbetale erstatning til virksomheder, der måtte lukke på grund af virusbekæmpelse.

Tuberkulose anno 2020
Kort efter de første tilfælde af Corona-smitte i Danmark stod det imidlertid klart, at den nye sygdom ville sprænge rammerne for, hvordan lovgiver har kunnet forestille sig, at vi skulle håndtere epidemier og smittespredning herhjemme.

I dagene frem mod nedlukningen af Danmark stod det klart, at virusspredningen var så massiv, at øjeblikkelige og koordinerede tiltag over hele landet var påkrævet. Det gav ikke mening at betragte udbruddet som et lokalt anliggende, hvilket betød, at den oprindelige epidemilov meget hurtigt kom til kort. Når det gælder rammerne for håndtering af smittespredning, bærer epidemiloven præg af at være vedtaget i slutningen af 1970’erne. Den var fra en tid før globalisering og åbne grænser, før Storebæltsbroen og masseturisme på tværs af kontinenter. Udgangspunktet for loven var, at selv verdensomspændende epidemier bevægede sig så langsomt, at de ramte lokalt og skulle bekæmpes lokalt. Det fremstår herefter klart, at epidemiloven navnlig er designet til at håndtere lokale og begrænsede epidemier, som f.eks. tuberkulose, der helt frem til 1970’erne med jævne mellemrum skabte ravage i dagligdagen rundt omkring i landet. Tuberkulose er slået ned i Danmark, men blusser faktisk af og til op igen, f.eks. på en skole så sent som i januar 2020.

Kan der blive tale om ekspropriation?
Som lovgivningen var skruet sammen inden Corona, var det planen, at de lokale epidemikommissioner i samarbejde med bl.a. Sundhedsstyrelsen skulle stå for opfølgningen og evt. brug af tvangsindgreb mv. som i tilfældet i Haslev. Man kunne f.eks. lukke den lokale kiosk eller bager, hvis der konkret var smittefare herfra. Og ift. sådanne lokale tilfælde fastslog epidemilovens § 27, at en privat borger eller virksomhed, som led et tab som følge af lovens forebyggende foranstaltninger, havde krav på erstatning fra det offentlige. Erstatningen skulle udmåles af epidemikommissionerne i dialog med de berørte lokale virksomheder.

Med Corona blev det imidlertid anderledes. Sygdommen blev fra start opfattet som en potentiel national katastrofe med den nævnte tilsvarende centralisering af beføjelserne hos sundhedsministeren. Epidemilovens § 27 blev i den forbindelse ændret, og virksomhedernes mulighed for at få erstatning for nedlukning via kommissionerne blev fjernet.

I stedet blev det føjet ind, at sundhedsministeren kunne iværksætte ekspropriation af fast ejendom. Motivet bag lovændringen blev ikke nærmere begrundet i hastelovforslaget, men der er ingen tvivl om hensigten med ændringen i § 27: Hvor en virksomhed som før lovændringen var blevet midlertidigt lukket på grund af sygdomsbekæmpelse havde krav på en lovbestemt erstatning, var denne erstatningsmulighed nu fjernet. Det er for næsten alle lukkede virksomheder kun en ringe trøst, at der i den nye epidemilov står, at sundhedsministeren bl.a. kan ekspropriere fast ejendom. Det fremgår godt nok af grundlovens § 73, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tvinges til at afstå sin ejendom, uden at det sker ved lov. Tilsvarende fremgår det af § 73, at ekspropriation kun kan ske mod fuld erstatning. Men det følger af retspraksis, at en borger eller virksomhed skal opfylde en række kriterier, for at statens indgreb i ejendomsretten (f.eks. en virksomhedslukning) juridisk kan kaldes en ekspropriation. Disse kriterier – som er gengivet i bemærkningerne til lovforslaget (lovens såkaldte forarbejder) – vil som altovervejende hovedregel føre til, at en virksomheds tab som følge af Corona-lukning ikke vil blive betragtet som ekspropriation.

Det er således i forvejen udgangspunktet for fortolkning af ekspropriationsreglerne, at foranstaltninger til bekæmpelse af epidemier slet ikke har karakter af en afståelse, og derfor vil der med disse ikke være tale om ekspropriation i grundlovens forstand. Også af den grund var der fastlagt særskilte erstatningsregler i epidemiloven, som udvidede virksomhedernes ret til erstatning. Som retsstillingen er i dag, vil virksomheder, der rammes af Corona-lukninger derfor kun helt undtagelsesvis kunne påberåbe sig grundlovens ekspropriationsregler. Det vil navnlig være tilfældet, hvor virksomhederne er blevet ramt særligt hårdt sammenlignet med andre virksomheder i en tilsvarende situation. Det følger ligeledes af lovens forarbejder, at adgangen til erstatning er begrænset, hvis staten har stillet andre former for kompensationsordninger end ekspropriation efter grundloven til rådighed. Folketinget har hermed forudsat, at den erstatningsordning, som epidemikommissionerne førhen kunne give virksomhederne, er afløst af de historisk store lovpakker, som må forventes at komme til at koste et trecifret milliardbeløb. Lovpakkerne muliggør bl.a. lønkompensation til arbejdsgiverne for en betydelig del af medarbejdernes løn under nedlukningen.

Epidemiloven måtte revideres
Lovændringen må anses for velbegrundet, idet den tidligere epidemilov slet ikke kunne rumme, at hele Danmark var lukket ned. Det ville have sat ekspropriationskommissionerne på en uoverskuelig opgave at skulle håndtere den gældende automatiske erstatningsordning. I den nuværende alvorlige situation er vi således milevidt fra f.eks. det føromtalte lokale, begrænsede tuberkulose-udbrud i Haslev. Den erstatning, som virksomhederne nu går glip af ved lovændringen, må nødvendigvis hentes igen via hjælpepakkerne. Hvor store disse skal være, forbliver et politisk spørgsmål.

At erstatningsordningen blev afskaffet til fordel for hjælpepakker kunne med fordel have været fremhævet mere tydeligt i lov og forarbejder, men det skal ikke kritiseres yderligere her. Epidemiloven var heller ikke på erstatningsområdet gearet til at skulle omfatte en så omfattende nedlukning af det danske samfund, som vi har været vidner til over de seneste uger, og Corona-krisen kalder på en skræddersyet kompensationsordning.


Dette blogindlæg har mange berøringsflader med vores andet Corona-indlæg for et par uger siden, ”Hvem betaler for aflysninger?”. Det finder du her


Af Frederik Waage, professor (mso)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑