Advokatetik

Skattestyrelsens nylige milliardkrav til advokatfirmaet Bech-Bruun sætter igen spørgsmål ved rådgivningsbranchens ansvar i finansskandaler. I den konkrete sag har Bech-Bruun ageret rådgiver for den tyske North Channel Bank (NBC), der har erkendt at have spillet hovedrolle i svindelsagen, hvor en række personer franarrede statskassen milliarder med fiktive krav om refusion af udbytteskat. At staten nu rejser det store erstatningskrav mod Bech-Bruun sker på anbefaling af Kammeradvokaten, der tilsyneladende mener, at der er gode muligheder for at få pengene hjem.

Bech-Bruun afviser på det bestemteste at have spillet en ansvarspådragende rolle i sagen. De har i egen optik kort sagt blot redegjort for retstilstanden i Danmark, men de har ikke på nogen måde anbefalet, at NBC skulle omgå reglerne. Hvad NBC senere har gjort af svindelstreger, kan Bech-Bruun ikke klandres for. Derfor erklærer de sig også dybt overraskede over erstatningskravet, og der er nu lagt op til det store retssalsopgør, hvor landets skarpeste advokater vil krydse klinger.

Hvilken rolle bør advokater spille i et retssamfund?           
Det er umuligt at forudsige resultatet. Statens mange forliste forsøg på at stille bankernes ledelser til ansvar for deres dispositioner under finanskrisen giver på den ene side ikke de store forhåbninger om, at Skattestyrelsen kan vinde sagen. Omvendt har et velrenommeret advokatfirma næppe nogen interesse i et årelangt offentligt slagsmål. Måske sagen forliges.

Uanset resultatet giver sagen imidlertid anledning til overvejelser, om den rolle som advokater bør spille i et retssamfund.

I det abstrakte er det ikke svært at indfange advokatens dyder og laster: Den gode advokat mestrer selvfølgelig sit fag og excellerer i dogmatisk kvalitet, men herudover vil jeg også regne filosofisk stringens og politisk sensibilitet som centrale dyder. I synderegistret står den klassiske eftergivenhed ovenfor egeninteressen – særligt den økonomiske, men også den overdrevne formalisme, hvor advokaten gemmer sig bag lovens bogstav eller den sentimentale appel til følelser, der egentlig ikke har noget med sagen at gøre. For blot at nævne nogle få.

Først og fremmest skal advokaten dog værne om retten og vise omsorg for retfærdigheden. Men udover at efterstræbe disse værdier som abstrakte idealer, hvordan realiserer man dem så i det konkrete?

Den onde mands perspektiv
Den amerikanske højesteretsdommer O. W. Holmes (1841-1935) udtalte i en berømt tale, at vi får det skarpeste blik for retten, hvis vi ser den fra den onde mands perspektiv. Den mand, der ikke bekymrer sig om moralske overvejelser, men udelukkende er interesseret i, hvad man kan slippe afsted med, uden at hammeren falder. Kun således kan vi adskille rettens fra moralens krav.

Advokater skal så præcist som muligt formidle viden om retten. Men hvis retten er en beregning af sandsynligheden for, hvad man kan slippe afsted med, før det får materielle konsekvenser, kan man så være en god advokat uden samtidig at have dårlig samvittighed? Eller skal advokater omvendt formidle den forståelse af retten, der stemmer bedst overens med en vag samfundsmoral? Hvilken vej skal den gode advokat følge?

At dette er et reelt dilemma, viser sig i Bech-Bruuns egen udlægning af sagen, hvorefter rådgivning af NBC på den ene side var juridisk helt efter bogen, skønt på den anden side problematisk i forhold til den samfundsnorm, som gør sig gældende i dag.                         

Af Bjarke Viskum, ekstern lektor på Juridisk Institut, SDU

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑