Trump har en pointe: Når man redigerer, har man også et ansvar

Det er ikke let altid kun at sige noget fornuftigt og rigtigt. Og det er heller ikke let altid at sige noget ufornuftigt og urigtigt. Og selvom Trump scorer ret højt på den sidste skala, er der fornuft i pointen om, at hvis en medievirksomhed redigerer indhold, påtager den sig et vist ansvar, både for den redigering, der tilvælges, og den der fravælges.

Telefonselskaber og den slags er som udgangspunkt tekniske formidlere, der ikke redigerer i folks telefonsamtaler – fx ved at bryde ind i en samtale for at gøre opmærksom på ulovlige ytringer. Telefonselskaber kan ved påbud eller forbud fra myndigheder – og i sidste ende en uafhængig domstol – blive pålagt at gribe ind i meddelelserne. Men dette sker via et pålæg fra myndighederne, og at efterkomme et myndighedskrav er ikke at redigere. (Det er et selvstændigt spørgsmål, om myndighederne her har for vide beføjelser, men det behandles ikke i dette indlæg).

Traditionelle medier som aviser, radio og tv redigerer indhold, og de har ansvar for indhold efter loven – og efter nogle særlige regler, der gør, at kun få kan stille til ansvar, og at ansvaret derfor i sidste ende kan tilfalde redaktøren, uafhængig af dennes kendskab og rolle i øvrigt.

Hvordan stiller det sig med sociale medier som Facebook og Twitter? Sådan som jeg forstår amerikansk ret, betragtes de som platforme, der på lige fod med telefonselskaber ikke har noget ansvar for indholdet. Efter dansk ret er det både kompliceret og uklart. Det er kompliceret, bl.a. fordi et EU-direktiv om e-handel bestemmer, at ”informationssamfundstjenesteydere” ikke kan ifalde ansvar for indhold, medmindre virksomheden har kendskab til det retsstridige indhold og ikke gør noget for at få det fjernet. Og det er uklart, for det første fordi vi ikke med sikkerhed ved, om sociale medier er omfattet af denne ansvarsfritagelse. For det andet er der ikke i dansk ret sat nærmere regler for, hvad en sådan socialmedievirksomhed bør gøre, når det får kendskab til ulovligt indhold.

Det er her, at betragtningen om, at redigering medfører ansvar, kommer ind. Et telefonselskab griber ikke ind og er som udgangspunkt ansvarsfri. Et socialt medie, der udelukkende formidler andres budskaber, kan på samme måde siges at være rent formidlende og bør derfor ikke bære et ansvar for andres ytringer. Men så snart det sociale medie begynder at redigere, påtager de sig et ansvar for redigeringen. Dette må gælde, hvad enten der er tale om at slette nøgenbilleder eller andet politisk ukorrekt materiale eller at markere et indlæg, som er ude af trit med aktuel forskningsbaseret viden. Facebook har længe foretaget redigering, der efter min vurdering bringer virksomheden langt væk fra det ansvarsfri område. Facebook har selvfølgelig en stærk interesse i at modsætte sig et retligt ansvar. Det er altid lettere at tjene penge, hvis ansvar og forpligtelser kan tørres af på andre. Og Twitter har nu foretaget en – fornuftig og rigtig – kategorisering af et Trump-tweet. Men redigering er det, og der bør følge et ansvar.


Det er efter min vurdering på tide, at dette ansvar reguleres via en demokratisk baseret lovgivning, og at man ikke længere accepterer virksomhedernes ønsker om udelukkende selv at regulere spørgsmålet. Vi andre kan heller ikke bare selv regulere vores ansvar i forhold til medborgere.

Af Sten Schaumburg-Müller, professor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑