Hvorfor bør man ikke kriminalisere omskæring af drengebørn?

For tiden kører der en debat om kriminalisering af omskæring af drengebørn. Der er tale om et fysisk indgreb, der ikke er medicinsk begrundet, og som foretages over for et barn, der hverken kan modsætte sig eller give samtykke. Bør det så ikke kriminaliseres?

Det er der efter min overbevisning flere grunde til ikke at gøre.

For det første er den generelle overvejelse, som sjældent får nogen særlig overvejelse: Kriminalisering er ikke nødvendigvis den bedste mulighed at gribe til, hvis der er noget, som man ikke bryder sig om. Denne indvending kan rettes imod mange debatter, hvor der er noget, som mange ikke kan lide, og som derfor kriminaliseres: brug af burka i det offentlige rum og billigelse af vold i religiøs oplæring for blot at nævne to relativt nye eksempler på kriminalisering. For mit eget vedkommende kan jeg sige, at jeg heller ikke er meget for total anonymitet i det offentlige rum (eller på nettet for den sags skyld, men det er en anden historie), ligesom jeg ikke bakker op om religiøs oplæring i vold. Men skal det kriminaliseres? Ikke nødvendigvis. Strafferetten er ikke altid en særlig god måde at løse problemer på.

Herudover må man besinde sig på, at der er forskellige værdier involveret. Det fremgår i nogen grad af debatten, men de stærke fortalere for en kriminalisering synes ikke at levne megen plads til de værdier, der trækker i en anden retning. Og det er jo altid lettere at indtage et standpunkt, hvis man kun ser sagen fra én side.

Sideløbende med de medicinske argumenter og en påberåbelse af det individuelle barns rettigheder har vi religion, tilhørsforhold og forholdet mellem en flertals- og en mindretalskultur.

Der er flere værdier på spil
Udtrykt menneskeretligt er der flere momenter i spil: Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er der religionsfrihed, hvilket også indebærer en ret til at overholde religiøse skikke. Og der er et forbud imod at diskriminere på grund af religion, hvilket også omfatter de tilfælde, hvor man med generelt udformede regler reelt – og måske endda tilsigtet – ønsker at ramme en speciel gruppe. Indgreb i religion er dog tilladt, hvis det er nødvendigt i et demokratisk samfund, og man kan i et eller andet omfang argumentere for, at det er nødvendigt for at beskytte børn mod fysiske indgreb. Dog er det ikke givet, at et sådant indgreb – altså kriminaliseringen – er nødvendigt.

Det vigtige henstår imidlertid, at der er flere værdier på spil, og at værdier i nogen grad trækker i forskellige retninger. Spørgsmålet om omskæring er ikke bare et medicinsk spørgsmål. Det er også et kulturelt og et religiøst spørgsmål og frem for alt et spørgsmål om identitet. At omskære drengebørn er i en vis forstand ikke rationelt på den måde, at det ikke tjener et umiddelbart formål som fx fjernelse af en farlig svulst eller en betændt blindtarm. Men man kan sige, at en rent medicinsk teknisk tilgang er begrænset i sin rationalitet. Mennesket er ikke bare et stykke kød og blod, men en biologisk art med religiøs kapacitet og – måske vigtigere – et (formentlig biologisk) begrundet behov for at høre til en gruppe, en identitet ikke bare som person, men som medlem af en gruppe. Så har vi balladen – i dobbelt forstand. Som ”dansker” behøver man ikke en fysisk markering (selvom nogle, uberettiget, synes at mene, at det kræver en vis grad af bleghed i løden), men for andre kan omskæring af drengebørn være en vigtig markør (sådan som jeg forstår det). Derfor er det problematisk, hvis et flertal i det danske folk eller det danske Folketing kriminaliserer et mindretals behov og tradition for en fysisk markering.


Af Sten Schaumburg-Müller, professor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑