Jodel – og regulering af sociale medier

(Dette debatindlæg blev udgivet på Altinget.dk den 20. oktober 2020)

Det er da sjovt, at medlemmer af den lovgivende magt nu gerne vil regulere sociale medier, nu hvor de selv er kommet i den anonyme rygtesmedje.

Og det er sjovt, at politikere, der før har talt om den absolutte ytringsfrihed nu – med en del års forsinkelse – har indset, at ytringsfriheden har grænser. Det svære er så at sætte grænserne, så man både tager hensyn til ytringsfriheden og til beskyttelse af enkeltpersoner.

Og det er påfaldende, at politikere hellere vil iværksætte ny lovgivning end anvende den allerede eksisterende. Det har altid været muligt at strafforfølge ulovlige aktiviteter, fx Facebooks spredning af sexvideoer i Umbrella-sagerne. Efter det oplyste servicerede Facebook spredningen i over et år uden på noget tidspunkt at være stillet til regnskab for sin medvirken. Men det er selvfølgelig ubehageligt at strafforfølge selskaber, som man sender diplomater til, og hvis investeringer man gerne vil have.

Hvad er Jodel?
Jodel er et socialt medie med omkring 250.000 brugere i Danmark. Man kan skrive anonymt, og på platformen verserer bl.a. en del rygter om navngivne personer.

Og det er tragisk, at medlemmer af den lovgivende magt nu gerne vil have medier lukket, fordi man ikke kan lide dem. Heldigvis er det sådan, at hverken regering eller lovgivningsmagt bare kan lukke et medie. Sidst, lovgivningsmagten forsøgte noget tilsvarende, var, da man forsøgte at lukke nogle Tvindskoler via lovgivningen. Dette var i strid med Grundloven. Et enkelt medie har fået frataget sin sendetilladelse, nemlig ROJ TV. Her var der tale om inddragelse af en tilladelse – sociale medier skal ikke have tilladelse til at operere – og om, at ROJ TV støttede terrorhandlinger. Med andre ord, lidt mere hidsig aktivitet end at viderebringe rygter.

Man kunne også anvende den nuværende lovgivning
Det, man kan, er for det første at bruge eksisterende lovgivning. Og umiddelbart ser det ud til, at Jodel kan straffes for medvirken til freds- og ærekrænkelser. Videregivelse af private oplysninger er strafbart efter straffelovens § 264 d, og videregivelse af alvorlige, urigtige beskyldninger er strafbart efter § 267.

Jodel medvirker til videregivelsen, og i hvert fald fra det tidspunkt, hvor mediet har kendskab til de ulovlige ytringer, kan der straffes for passiv medvirken ved ikke at sørge for, at den strafbare aktivitet ophører. Der ligger en særskilt juridisk udfordring i at afgøre, hvornår ”mediet” har et sådant kendskab, især fordi brugere kan avancere med mulighed for at redigere indhold.

Man kan lovgive
For det andet kan der lovgives. Og her har der i hvert fald i noget tid været forslag fremme om at præcisere sociale mediers ansvar, så deres forpligtelser bliver mere tydelige. Fx at nedtage alvorlige udsagn senest 24 timer efter at være blevet opmærksom på udsagnet (læs mere i et af mine tidligere blogindlæg).

Medlemmer af den lovgivende magt har selvfølgelig ret til at komme med forslag. Det er det, de er valgt til. Men det er jo ikke forbudt at tænke forslagene ind sammen den lovgivning, der allerede gælder.


Af professor Sten Schaumburg-Müller

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑