Er klimakampen på vej ind i danske retssale?

I 2015 underskrev Danmark, sammen med størstedelen af de øvrige lande i verden, den såkaldte Parisaftale, der skulle nedsætte den forudsete globale temperaturstigning ved at reducere udledningen af drivhusgasser. Underskriften blev ledsaget af mange politiske skåltaler, der fejrede, at klimaet nu var reddet.

Sidenhen er der … ikke sket så meget. Det skyldes sikkert mange forskellige faktorer, blandt andet at det faktisk er svært at ændre en hel verdens vaner, men en væsentlig del af årsagen er nok, at der ikke er nogen direkte umiddelbare konsekvenser for lande, der ikke overholder aftalen. FN, som står bag aftalen, har så at sige ikke ret mange muskler at spille med, da de sanktioner, de faktisk har mulighed for at lave, kræver flertal i Sikkerhedsrådet, hvor bl.a. USA har vetoret. USA underskrev i første omgang Parisaftalen, men trak sig siden hen ud af den igen, og de har derfor heller ikke haft nogen interesse i at tvinge andre lande til at overholde aftalen. Der har med andre ord ikke været nogen overstatslig myndighed, der kunne eller ville sikre, at landene overholdt aftalen. Der har heller ikke været nogen domstol, der kunne undersøge, hvorvidt landene levede op til deres løfter.

Seks unge personer anklager 33 europæiske lande             
En ny sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) åbner dog for, at der potentielt – i hvert fald i Europa – kan være en sådan håndhævelse. Sagen er anlagt af seks unge portugisere imod 33 europæiske lande. Kort fortalt anklager de unge staterne for at have forsømt at beskytte klimaet ved ikke at leve op til Parisaftalen og dermed have overtrådt de unges ret til beskyttelse af flere forskellige rettigheder i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, nemlig værdige levevilkår (artikel 3), hjem (artikel 8), ejendom (tillægsprotol 1, artikel 1) og ikke mindst retten til liv (artikel 2).

EMD har antaget sagen og har i november 2020 sendt høringsskrivelser ud til de 27 medlemmer af EU samt seks andre europæiske stater, heriblandt Tyrkiet og Rusland. Staterne har indtil slutningen af februar 2021 til at svare, hvorefter domstolen vil se på sagen. Selvom EMD normalt har flere års behandlingstid, har de valgt at prioritere denne sag, og det kan derfor forventes, at der ikke går lige så lang tid som normalt, før der bliver afsagt dom.              

EMD føler sig berettiget til at håndhæve Parisaftalen        
Sagen indeholder mange interessante perspektiver. Bl.a. er staterne blevet bedt om at svare på, hvorvidt de overholder deres forpligtelse til ikke at forurene på andre staters territorier (den såkaldte ekstraterritoriale virkning), og de er blevet bedt om at dokumentere, at de rent faktisk beskytter klimaet – i stedet for at skulle dokumentere, at de ikke aktivt skader det (det er en tungere bevisbyrde). Men det mest interessante er måske, at EMD tilsyneladende bygger sine spørgsmål på en helt selvfølgelig forudsætning om, at når staterne har underskrevet Parisaftalen, er EMD berettiget til at vurdere, om de overholder den. Det gælder åbenbart, selv om Parisaftalen ikke indgår i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som jo ellers er den, som EMD er sat i verden for at håndhæve. EMD føler sig med andre ord, hvis dommen kommer til at afspejle høringsskrivelsen, berettiget til at håndhæve en FN-aftale.

Konsekvenserne for en stat, hvis EMD finder, at den har brudt menneskerettighederne, er som regel enten, at der skal betales økonomisk erstatning, eller, at staten skal rette op på bruddet. Det kan i sig selv være en stor konsekvens, hvis landene får ordre til at gøre mere for at efterleve Parisaftalen. I det store perspektiv er det dog her endnu mere interessant, at EU i sin traktat har vedtaget, at det vil følge EMD’s praksis (EMD hører som bekendt under Europarådet, som ikke skal forveksles med EU). Det vil sige, at hvis EMD vurderer, at det er et brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis Parisaftalen ikke overholdes, vil EU’s domstol med meget stor sandsynlighed nå frem til det samme resultat. Og EU-domstolen har, eventuelt i samarbejde med EU-kommissionen, væsentlig mere magt end FN til at sikre, at EU-landene retter ind. Hvis Kommissionen vurderer, at landene ikke overholder deres forpligtelser, kan de således lægge sag an mod de enkelte lande. På samme måde kan enkeltpersoner potentielt anlægge sager mod deres land ved de nationale domstole, som så kan sende en forespørgsel til EU-domstolen om, hvordan klimaforpligtelsen skal tolkes i forhold til EU-retten.            

En vigtig EMD-dom                  
Derfor: Hvis EMD giver sagsøgerne ret i, at 33 stater har overtrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved ikke at leve op til Parisaftalen, så har vi pludselig to europæiske myndigheder, som kan håndhæve den. Landene vil nemlig udover at blive forpligtet af at have tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention også blive forpligtet via medlemskabet af EU. Potentielt vil Parisaftalen derfor kunne håndhæves overfor Danmark og de andre medlemmer af EU af både Europarådet (via EMD) og EU.

Det ser med andre ord ud til, at klimakampen er ved at rykke væk fra politikernes skåltaler og i stedet ind i retssalene. Alt dette gør, at der potentielt er tale om en af de vigtigste domme, som EMD vil afsige i den nærmeste fremtid, og det skal blive særdeles spændende at se, hvilket resultat dommerne når frem til.


LÆS MERE

Parisaftalen

Materiale fra den interesseorganisation, der har anlagt sagen på vegne af de seks portugisiske unge

EMD’s forespørgsel til staterne (på fransk)

En lignende nuværende sag ved EU-domstolen (dog anlagt mod EU i stedet for de individuelle stater)


Af lektor Ayo Næsborg-Andersen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑