#MeToo, Jes Dorph-Petersen og retssikkerhed

Jeg har tidligere afvist, at den tidligere københavnske overborgmesters afgang fra posten udgjorde et problem for retssikkerheden. Pointen var, at man ikke har et retskrav på at være overborgmester. Borgmestre skal vælges, og det er først og fremmest en politisk beslutning, om fx et parti ønsker en bestemt kandidat opstillet. Men det er klart, at der kan ligge juridiske problemer gemt: Hvis fx den politiske beslutning træffes på baggrund af ulovlige beskyldninger, straffelovens §§ 267-269, berøres også den politiske beslutning. I sagen om den tidligere overborgmester synes der ikke at være tale om gemte juridiske problemer.

Jeg er også ved en høring for Folketingets ligestillingsudvalg kommet med den vurdering, at de gældende regler er gode nok for de personer, der bliver beskyldt for seksuelle krænkelser. Det er fortsat min vurdering, men det betyder ikke, at der ikke kan være problemer.

Hvad har formålet med advokatundersøgelsen været?        
I den meget omtalte sag med Jes Dorph-Petersen synes den juridiske håndtering at være ganske kritisabel. Den følgende kritik bygger på de oplysninger, som jeg har kunnet få via dagspressen.

For det første synes det uklart, hvad TV 2 overhovedet har ønsket med en advokatundersøgelse. Juridisk set har tv-stationen ingen forpligtelse til fremover at indgå et samarbejde med Jes Dorph-Petersen – helt ligesom vi andre ikke har nogen juridisk forpligtelse til at handle i Netto. Det grundlæggende udgangspunkt i dansk ret er aftalefrihed.

Hvad har ønsket så været? At skabe en bedre kultur på arbejdspladsen? Dette er klart anerkendelsesværdigt, men hvorfor skal man have en advokat til udføre arbejdet? I min optik er der andre, der ville være bedre til at løse problemer med en uheldig kultur. Måske ville man bare have det til at tage sig juridisk ud? Dette er ikke så anerkendelsesværdigt og i dette tilfælde slet ikke vellykket.

Mangelfuldt juridisk grundlag
For det andet er det juridiske grundlag for advokatens undersøgelse uklart. Advokater og andre jurister er – normalt – gode til at foretage juridiske vurderinger, fx ”Foreligger der her en strafbar handling?” eller ”Kan vi komme ud af den pågældende kontrakt?”. I sådanne tilfælde vurderer juristen sagen på grundlag af den involverede jura som straffeloven og kontrakter.

Men i den pågældende sag er grundlaget uklart. I procesdokumentet omtales ”krænkende handlinger, fx chikane eller sexchikane, som kan være i strid med lovgivningen”, men det er jo ikke klart. Ulovlige handlinger kan vurderes i forhold til lovgivningen, men hvad med krænkende handlinger, der kan være lovlige? Hvad er det for nogle? Mig bekendt havde TV 2 på daværende tidspunkt ikke nedfældet nogle regler, der nærmere beskriver, hvad ”krænkende handlinger” udgør, og da slet ikke regler, der blev håndhævet. Har advokaten selv opfundet regler til lejligheden? I så fald er det juridisk set ikke særligt imponerende. Hertil kommer spørgsmålet om forældelse, og her har advokaten sammen med sin klient, TV 2, tilsyneladende besluttet, at der ikke er tale om forældelse.

Amatøragtig proces         
For det tredje fremstår processen juridisk amatøragtig. Advokaten har foretaget undersøgelserne, afhørt de involverede og herefter afgivet sin vurdering. I mange andre sammenhænge har vi indgående regler for proces, fx i retsplejeloven, forvaltningsloven og de mange arbejdsretlige regler. Her er indlagt forskellige retsgarantier, herunder at det som udgangspunkt ikke er den samme person, der kan foretage alle handlinger, og at der som udgangspunkt kan klages over en afgørelse. I den pågældende sag er det advokaten, der har stået for det hele, og der er ingen mulighed for at klage. Normalt er de processuelle regler enten demokratisk vedtagne eller vedtaget af de involverede parter og deres organisationer. I den aktuelle sag har advokaten tilsyneladende aftalt de processuelle regler med sin klient, dvs. TV 2.

Forslag til en bedre håndtering af krænkelser           
Hvorfor har man valgt at iklæde processen juridiske gevandter med involvering af en advokat, når hverken reglerne eller processen lever op til grundlæggende juridiske standarder? Jeg kan ikke selv finde et svar.

Hertil kommer, at den samlede proces ikke synes velegnet til at skabe en bedre kultur. Min vurdering her er lidt på udebane, men det forekommer mig, at man kunne finde på andre, langt mere tjenlige måder at gøre det på. Man kunne fx give personer, der føler sig krænket, mulighed for – i første omgang anonymt – at rette henvendelse til en eller flere personer, der mere professionelt var gearet til at håndtere de mange problemer. Organet kunne så, hvis klageren ønskede det, inddrage både arbejdsgiver og den person, der klages over, i en proces, der kunne imødekomme klagers ønsker om at blive hørt og taget alvorligt, arbejdsgiverens (mulige) ønske om at være en bedre arbejdsplads fremover samt den indklagedes (mulige) ønske om at indgå i en dialog om fordums fejltagelser eller misforståelser.


Af professor Sten Schaumburg-Müller


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑