Har vi solgt vores børn til Google?

45 af landets 98 kommuner udleverer efter Version2’s oplysninger (OBS. Artiklen kræver abonnement) Google Chromebooks, dvs. små bærbare computere, til folkeskoleeleverne. Disse er udstyret med en programpakke fra Google ved navn Google Workspace for Education (tidligere GSuite for Education). Pakken består bl.a. af Gmail, Google Docs og Google Drev – alt sammen almindelige programmer, som mange kender og allerede bruger – sammen med specifikke undervisningsværktøjer som Classroom. Pakken er i sin basisudgave gratis for akkrediterede undervisningsinstitutioner – man betaler ”kun” med børnenes oplysninger.

Brug af programpakken kræver nemlig, at børnene har hver sin Googlekonto. Derfor opretter kommunerne på vegne af børnene sådanne konti med børnenes rigtige navne. Det er, så vidt vides, ikke muligt for forældrene at undsige sig dette, hvis børnene skal gå i de respektive folkeskoler.

Holland har undersøgt sagen
Der har undervejs været en del kritiske røster. Bl.a. har Datatilsynet – efter en klage fra en far – meddelt, at kommunerne skal sørge for at indstille programmerne til at overholde GDPR (OBS. Artiklen kræver abonnement), hvilket en stor del af kommunerne ikke på forhånd havde gjort. Tilsyneladende stillede Datatilsynet sig tilfreds med, at kommunerne benyttede programpakken, hvis bare indstillingerne var korrekte.

Der er dog noget, der tyder på, at dette ikke nødvendigvis er nok til at opfylde GDPR. I Holland har undervisningsministeren fået lavet en analyse (en såkaldt konsekvensanalyse), som peger på otte alvorlige risici og tre mindre alvorlige risici ved at benytte programpakkerne. Det handler grundlæggende om, at Google vil bruge de oplysninger, de får om brugerne (i dette tilfælde børnene), til mere end det, der er strengt nødvendigt, for at programmerne kan virke.

Det er sådan set ikke så overraskende, da det er sådan, Googles forretningsmodel er; firmaet lever af at analysere data fra brugerne af deres programmer – og hellere flere data end færre. Det nye er, at det nu er dokumenteret, at dette også gælder for de programmer, der tilbydes til undervisningsbrug. Google forsikrer om, at oplysningerne ikke vil blive brugt til markedsføring, hvilket fører til det næste spørgsmål: Hvis ikke oplysningerne skal bruges til markedsføring, og de ikke skal bruges, for at programmerne kan virke, hvad er det så, de skal bruges til? Og synes vi, at det er okay, at Google på den måde får adgang til data om knap halvdelen af landets børn, når vi ikke ved, hvad de data bliver brugt til? Er det også okay, at forældre ikke kan modsætte sig, at Google får oplysningerne, når kommunen har sagt ja til samarbejdet og dermed til udleveringen?

Folketinget frem for den enkelte kommune
Herhjemme vil undervisningsministeren lade det være op til den enkelte kommune at bestemme, om Googles dataindsamling skal tvinges ned over de enkelte børn. Man kan dog med rette spørge, om ikke dette var et spørgsmål, som burde behandles på et højere politisk plan. Den hollandske konsekvensanalyse blev lavet af et privat konsulentfirma for ministeriet, hvilket giver god mening, også ift. ressourceforbrug. Der er ingen grund til, at hver enkelt kommune skal have store omkostninger til omfattende konsekvensanalyser, som i det store og hele vil være fuldstændigt enslydende. Samtidig havde konsulentfirmaet på vegne af det hollandske ministerium fået forhandlet bedre brugervilkår end standardvilkårene, men havde altså på trods heraf ikke kunnet eliminere 11 identificerede risici. Hvilken chance har en enkelt dansk kommune så for at få bedre vilkår forhandlet hjem?

I sidste ende er spørgsmålet dette: Vejer forældrenes ret til at bestemme, om deres børns oplysninger skal udleveres til Google og dermed også forældrenes ret og pligt til at beskytte deres børn, tungere end bekvemmeligheden ved at bruge Googles programmer? Dette er så principielt et spørgsmål, at det ikke bør være op til den enkelte indkøbschef i den enkelte kommune at bestemme. Tværtimod bør diskussionen tages på allerhøjeste plan og allerhelst i Folketinget. Gad vide, hvad der skal til, for at det sker?


Af lektor Ayo Næsborg-Andersen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑