Er Facebooks jurister dygtige nok?

Indrømmet, EU-lovgivningen er ikke altid for smart og heller ikke altid helt let at finde rundt i.

For godt to år siden blev et EU-direktiv vedtaget, hvor man samlede en del tidligere direktiver fra det elektroniske område, og man indførte bl.a., at telefonsamtaler, der som udgangspunkt anses for private, nu også omfatter samtaler på fx Facebook. Direktivet har den fikse titel ”Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning).” Direktivet har 326 forbemærkninger, 42 definitioner (i art. 4), 126 til tider detaljerede og indviklede bestemmelser (artikler) samt en del bilag – i alt 179 sider.

Efter art. 124 skal direktivet være gennemført i medlemslandene pr. 20. december 2020. Et EU-direktiv gælder som udgangspunkt ikke direkte i medlemslandene, men skal gennemføres via dansk lovgivning. Der er ikke sket så meget på dette område, hvilket formentlig hænger sammen med, at 2018-direktivet ikke rører ved direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation fra 2002 – det der til tider kaldes e-privacy-direktivet.

Det er selvfølgelig noget lovgivningsmæssigt rod, at man i EU vedtager et direktiv, som blandt meget andet udvider beskyttelsen af telefonsamtaler, uden samtidig at tilpasse det gamle direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation.

Men sværere er det heller ikke.

I 2002-direktivet hedder det i art. 5, at ”aflytning, registrering, lagring og andre måder, hvorpå samtaler kan opfanges eller overvåges af andre end brugerne, uden at de pågældende brugere har indvilget heri” er forbudt. Med 2018-direktivet gælder dette også for lukket kommunikation på fx Facebook.

Hertil er der en undtagelse, hvorefter medlemsstaterne ved lov kan tillade indgreb, hvis ”indskrænkning er nødvendig, passende og forholdsmæssig i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed (dvs. statens sikkerhed, red.), forsvaret, den offentlige sikkerhed, eller forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager eller uautoriseret brug af det elektroniske kommunikationssystem …”. Dette direktiv gælder fortsat, og der er intet, der så meget som antyder, at EU-lovgivningen har til hensigt at spærre for retsforfølgning af fx børneporno.

Imidlertid har den manglende revision af 2002-direktivet fået Facebook til ikke at videregive oplysninger om fx børneporno fra sådanne private kommunikationer på Facebook. Facebook står – heldigvis – alene blandt de sociale medier med den politik, der heller ikke er juridisk velbegrundet.

Facebook fortolker så reglerne på en måde, så det hindrer beskyttelse af ofre for bl.a. børneporno. Ifølge Martin Ruby, Facebooks politiske chef i Norden, er dette vurderingen fra de dygtige jurister, Facebook har ansat. Men er de pågældende jurister dygtige nok? Eller kommer de blot frem til en tolkning, der passer til Facebooks politik? Som Mark Zuckerberg sagde for et par år siden: Vi kæmper for at modstå indflydelse fra regeringer, vi har vores egne regler.

Mon ikke Facebooks juristers’ vurdering snarere er en efterkommelse af ledelsens politiske ønsker end en egentlig gedigen juridisk analyse?


Af professor Sten Schaumburg-Müller

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑