Kapacitetsproblemet i danske fængsler og hvordan dette problem kan løses

Kapacitetsudnyttelsen i den danske kriminalforsorg er høj. Flere steder er den langt over 100 %. Det betyder, at der er flere indsatte i fængslet eller arresthuset, end der er plads til. Af et nyhedsbrev fra Fængselsforbundet den 3. juni 2021 fremgår det, at når belægget stiger til 105 %, bruges der dobbeltbelæg. Dobbeltbelæg betyder f.eks., at to indsatte placeres i celler på otte m2. Det giver fire m2 plads til hver person inkl. seng og andre møbler. Formanden for Fængselsforbundet understreger, at både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Europarådets Torturkomité er kritisk over for brugen af dobbeltbelæg, og han stiller det retoriske spørgsmål: Er det måden, vi vil drive vores straffesystem på i Danmark?”  

For at løse overbelægningsproblemet er kriminalforsorgen blevet tilført 500 pladser, hvoraf halvdelen betegnes som såkaldt ”kapacitetsoptimerede pladser”. En kapacitetsoptimeret plads er kendetegnet ved at være et lokale, som ikke tidligere er blevet brugt som beboelse for indsatte. Det kan for eksempel være et motionsrum, gamle kontorer, depotrum eller rengøringsrum. I Sønder Omme Fængsel har man sågar inddraget telefonbokse, der nu er inddraget til beboelse for indsatte.

Straffuldbyrdelseslovens kap. 2 omfatter de almindelige bestemmelser om straf, hvor § 3 hjemler, at ”[f]uldbyrdelse af en straf skal ske med fornøden hensyntagen såvel til straffens gennemførelse som til behovet for at hjælpe eller påvirke den dømte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse”. § 4 hjemler, at ”der må ikke under fuldbyrdelsen af straf pålægges en person andre begrænsninger i tilværelsen end sådanne, der er fastsat ved lov eller er en følge af selve straffen.”

Jeg har svært ved at se, hvordan de aktuelle fysiske rammer understøtter muligheden for at hjælpe og påvirke indsatte til at leve kriminalitetsfrit, ligesom jeg har svært ved at se, at indsatte ikke begrænses i deres tilværelse under de aktuelle fysiske forhold.

Hvad kan vi gøre for at løse problemet?
Fængselsforbundet indleder sit nyhedsbrev med ordlyden ”Det store pres på fængslerne er kommet som en overraskelse”. Det er dog ikke nogen overraskelse, idet udviklingen er sådan, at flere kommer ind, og færre kommer ud  som følge af de senere års strafskærpelser for adskillige typer af kriminalitet (vold, voldtægt, rocker-/banderelateret kriminalitet, ”vanvidsbilisme m.v.), en begrænsning i brugen af både de betingede domme (såsom samfundstjeneste) og fodlænkeordningen, samt at stadig flere indsatte nægtes muligheden for prøveløsladelse til og med 2/3 af straffetiden. Det giver sig selv, at fangepopulationen på denne baggrund stiger, men kapaciteten er ikke fulgt med. Vi kan selvfølgelig løse dette problem ved at bygge flere fængsler, som de jo er verdensberømte for at gøre i USA. Meget forskning peger dog i retning af, at det både er en økonomisk dyr og ikke rentabel løsning på samfundets kriminalitetsproblemer.

Efter min bedste overbevisning er den mest optimale løsning på problemet, at vi indleder en proces med at tømme fængslerne igen ved at give flere indsatte mulighed for at fuldbyrde en større del af reststraffen på egen bopæl ved hjælp af den såkaldte ”backdoor-ordning”. Der kan også ses nærmere på, om lovgivningen og fortolkningen heraf er blevet for restriktiv i utilrådelighedsvurderingen af, om en indsat kan prøveløslades. Er dette tilfældet, kan en løsning på kapacitetsproblemet være at prøveløslade flere, der har udstået 2/3 af deres straffetid. Denne model giver også en god mulighed for at have lidt hånd i hanke med indsatte i den svære overgang fra fængsel til det omgivende samfund.

Begge dele (backdoor-ordningen og prøveløsladelse) kan bidrage til at løse kriminalforsorgens kapacitetsproblem og dermed sikre rimelige fysiske rammer for de indsatte, der af forskellige årsager skal fuldbyrde deres straf i kriminalforsorgens institutioner. Samtidig betyder færre indsatte, at personalet gives mulighed for at løfte den vigtige opgave med at støtte, motivere, vejlede og rådgive indsatte til, hvordan de kan leve kriminalitetsfrit fremadrettet.

Er en fængselsstraf altid nødvendig og effektiv?
Fremfor at bruge ressourcer på at oprette ”kapacitetsoptimerede pladser” eller bygge flere fængsler må vi vurdere, om fængselsstraffen altid er nødvendig og effektiv. Er dette ikke tilfældet, kan vi i højere grad anvende alternativer til fængselsstraffen og udnytte muligheden for prøveløsladelse. Begge dele kan løse kapacitetsproblemet i kriminalforsorgens institutioner og dermed også sikre rimelige fysiske rammer for de indsatte. Gode fysiske rammer er nemlig af stor betydning for fængslernes resocialiserende indsatser.    


Af professor mso Linda Kjær Minke

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑