Ret og ruskultur

Kriminalisering af hash er udtryk for overkriminalisering. Der kan være gode grunde til en retlig regulering af stoffet, der bl.a. kan sikre kvalitet og begrænsning i adgangen til et potentielt sundhedsskadeligt rusmiddel. At udsætte sig for en ret begrænset sundhedsrisiko for at ruse sig indeholder dog intet strafværdigt element.

Dansk strafferet hviler overordnet på det princip, at kun umoralske skader kalder på fællesskabets fordømmelse i form af straf. Det gælder først og fremmest den skade, man forvolder på andre, men alvorlig umoralsk selvskade kan i princippet også være strafværdigt. Udgangspunktet er dog, at strafferetten beskytter individets selvbestemmelsesret – også når individet handler imod egne velfærdsinteresser. Særlige moralske forestillinger om det gode liv eller den dydige karakter håndhæver strafferetten ikke længere. Tidligere såkaldte moralske krænkelser som pornografi og homoseksualitet er forsvundet til fordel for en liberal strafferet, der skelner mellem privat og offentlig moral.                  

Hvilke signaler sender en afkriminalisering?             
Det retspolitiske debat om hash har traditionelt været fyldt med automatpositioner. Der er dog en stigende erkendelse af, at strafferetten næppe er det rette instrument til at løse ruskulturens vilde problemer. Det er på tide at åbne den retspolitiske debat for de mange positioner mellem kriminalisering og fuld legalisering. I stedet for straf kunne mere både passende og effektive sanktioner være misbrugsbehandling og rådgivning.

Både Socialdemokratiet og Venstre fastholder dog, at en afkriminalisering vil sende et uheldigt signal til landets unge. Men hvad indeholder dette signal egentlig?

Er signalet, at det er mindre farligt at ryge hash end hidtil antaget? Næppe. Stoffets potentielle skadevirkninger er veldokumenterede. Desuden er strafferetten ikke et katalog over farlige handlinger. Mange former for sport og spil er både farlig og afhængighedsskabende uden at være strafbare. Tværtimod understøttes og udbydes de af staten.

Gør en afkriminalisering det mere legitimt at ryge hash? Det vil i hvert fald ikke være strafbart længere. Men er det umoralsk at ruse sig? Er strafferettens signal med andre ord det, at hashrygning er en ikke bare skadelig, men også umoralsk aktivitet? En sådan moralistisk tilgang til hash synes svær at forene med danskernes ellers åbne og liberale tilgang til ret og ruskultur.

En sund ruskultur             
Behovet for at pynte på virkeligheden og overskride hverdagens horisont er nok noget nær universel. Det behov lader sig næppe straffe væk. I Danmark har de foretrukne rusmidler traditionelt været øl og snaps, for dem kunne vi selv producere. Senere kom vinen til, men vi har holdt os til alkoholen, skønt denne er mere sundhedsskadelig end hash.

Rusens former er altså kulturelt bestemte, men som al anden kultur må den gødes og formes, så rusen bliver et livskrydderi, der gør verden større og ikke ender i virkelighedsfornægtelse og misbrug.

Retten kan være et legitimt instrument til at fremme en sund ruskultur. Ved meget potente stoffer kan strafferetten være et nødvendigt instrument. Ved hash er strafferetten hverken et moralsk passende eller effektivt instrument.


Af Bjarke Viskum, ekstern lektor på SDU og Københavns Universitet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑