Lad os ikke frygte indvandringen

(Kronikken herunder blev udgivet i Jysk Fynske Medier, Erhverv+ den 12. august 2021)

Den seneste tids mediedebat om kvoteflygtninge, integration, indvandrere og senest hjemtagningen af de danske kvinder og deres børn fra kurdiske fangelejre i det nordøstlige Syrien har lært os en del om vores måde at opfatte omverdenen på.

Sagen er nemlig, at det ikke står helt så skidt til med integrationen, som mange umiddelbart tror. Mange ikkevestlige indvandrere er efter sigende ikke ordentligt integreret, men debatten skal naturligvis føres på grundlag af fakta. Lad os derfor se på nogle af de fakta, der er tilgængelige i Udlændinge- og Integrationsministeriets eget materiale og andre databaser:

Ser vi til eksempel på beskæftigelsesfrekvensen fra 1981 til 2019 for personer i alderen 16-64 år med ikkevestlig baggrund viser det sig, at 56,4 % var i arbejde ved udgangen af 2019 − sammenlignet med 77,3 % blandt danskere. Det afgørende ved denne sammenligning er imidlertid ikke, at der er relativ stor forskel i beskæftigelsen mellem de to grupper, men derimod at kurven for de ikkevestlige udlændinges beskæftigelsesfrekvens gennem de forudgående fem år er steget langt kraftigere sammenlignet med danskerne; fra 2013-2018 således 6,7 % for de ikkevestlige indvandrere mod 3,5 % for danskernes vedkommende.

Et andet eksempel er uddannelsesniveauet for 25-39-årige med en gennemført kompetencegivende dansk uddannelse for hhv. mænd og kvinder med ikkevestlig baggrund, sammenlignet med danskere. Også her viser det sig, at indvandrerne med ikkevestlig baggrund har en højere vækstrate end danskerne; i 2008 havde 71 % af danske mænd i denne aldersgruppe en kompetencegivende uddannelse, sammenlignet med kun 35 % blandt mandlige indvandrere med ikkevestlig baggrund. I 2019 var disse tal steget til 73 % for danske mænd, men til 49 % for mandlige ikkevestlige indvandrere − altså en stigning på 14 % − sammenlignet med en stigning på blot 2 % for danskerne. For kvinderne i denne aldersgruppe var tallene i 2008 på hhv. 75 % for danskerne og 46 % for de ikkevestlige kvinder i Danmark; 11 år senere var tallene hhv. 80 % og 67 %, svarende til en stigning for danskerne på 5 % sammenlignet med en stigning blandt de ikkevestlige kvinder på 21 %.

Samme mønster kan aflæses for personer i samme aldersgruppe, der har gennemført en videregående uddannelse; her viser tallene hhv. 36 % for danske mænd i 2008 og 19 % for de ikkevestlige mænd, mens disse tal i 2019 var steget til hhv. 44 % for danske mænd og 32 % for de ikkevestlige mænd, altså en stigning for danskerne på 8 % sammenlignet med 13 % for de andre.

Ser man på antallet af kvinder i Danmark i alderen 16-24, der var i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse i 2014, viser tallene, at vietnamesiske kvinder lå højst med 93 %, mens hhv. 90 %, 89 % og 73 % af kvinder fra Bosnien, Afghanistan og Libanon var under uddannelse eller i arbejde, sammenlignet med 86 % af de danske kvinder i samme aldersgruppe.

Der er med andre ord ingen faktuelle forhold, der tyder på, at vores ikkevestlige indvandrere eller deres efterkommere generelt gør sig mindre umage for at komme frem og blive integreret i det danske samfund, end vi danskere selv gør − tværtimod.

For det andet trækker vi os gerne ind i os selv, når vi bliver bange for at miste, og mange føler givetvis, at vi risikerer at miste vores nationale identitet, når vi bliver ”løbet over ende” af fremmede, der gerne vil præge Danmark i deres retning. Jeg kan ikke helt afvise denne risiko, men vil dog minde om den kolossale betydning, som indvandringen til Danmark har haft gennem tiderne for vort land i næsten alle henseender: videnskab, kunst, arkitektur, teater, fysik, litteratur, industri, økonomi, administration etc. Den danske folkesjæl skal nok bestå, selvom vi modtager mange indvandrere med ikkevestlig baggrund.

Endelig vil jeg, for det tredje, pege på betydningen af den dommedagsangst, der fremkaldes af de mange oplysninger om verdens undergang i form af miljøkatastrofer, klimaforværringer, global opvarmning, ødelæggelse af biodiversiteten m.v. Disse er unægteligt frygtindgydende; fremmed indvandring skyldes i høj grad forringelserne i klodens tilstand, men det forhindrer vi ikke ved at lukke fremmede ude. Der er i hvert fald god grund til at tage med i betragtning, at det faktisk går rigtig godt med verdens udvikling i en lang række andre henseender: Befolkningstilvæksten falder i hastighed, en stedse større andel af jordens befolkning kan i dag læse og skrive, antallet af personer der lever i ekstrem fattigdom er faldende, færre mennesker dør i dag af malaria, tyfus og kolera, sundhedstilstanden stiger globalt set osv.

Kort sagt: Lad os ikke frygte indvandringen udefra, men i stedet tage godt imod dem, der kommer hertil og prøve at finde frem til, hvad de kan bidrage med, og hvordan de kan udfylde de huller i arbejdskraften herhjemme, der allerede nu er ved at vise sig.

Af Frederik Harhoff, professor emeritus, dr.jur., forhenværende dommer v/ FN’s Krigsforbryderdomstol for Eksjugoslavien

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑