Lovgivning via faktaark

Er skønnet kommet under regel ved brug af strafcelle som disciplinærstraf i danske fængsler?

Ifølge straffuldbyrdelseslovens § 67 skal en indsat ikendes disciplinærstraf, hvis den indsatte overtræder regler i straffuldbyrdelsesloven, straffeloven eller fængslets regler. Ordlyden af straffuldbyrdelseslovens § 68 er ”Som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde og strafcelle”, og stk. 2 opremser, hvilke gerninger der kan føre til anvendelse af strafcelle. Reglen giver dermed fængslet et valg mellem flere mulige afgørelser og gør det muligt at tilpasse reaktionen til den foreliggende sags konkrete omstændigheder. Strafcelle er den mest indgribende reaktion, fordi den fuldbyrdes i isolation uden fællesskab med andre indsatte.

Faktaark og normalreaktionsskemaer
For at styrke indsatsen mod mobiltelefoner i fængslerne lancerede den daværende justitsminister i marts 2016 et faktaark med 21 tiltag, hvoraf det blandt andet fremgår, at der ville ske en skærpelse af sanktioner for besiddelse af ulovlige mobiltelefoner i fængsler og arresthuse. Disciplinærstraffen for ulovlige mobiltelefoner i fængsler og arresthusovertrædelse blev tredoblet for førstegangstilfælde fra 5 til 15 dages strafcelle. Desuden ville der være en fordobling af perioden med gentagelsesvirkning fra 6 til 12 måneder, dvs. at en ny overtrædelse inden for denne periode straffes hårdere.

Fængslets reaktioner på indsattes regelbrud fremgår af et såkaldt ”normalreaktionsskema”, der er en vejledende oversigt over disciplinærstrafniveauet for forskellige typer af forseelser. Det er dog værd at understrege, at straffen i den enkelte sag altid skal fastlægges efter en konkret bedømmelse og efter en vurdering af, om der foreligger formildende eller skærpende omstændigheder, som kan begrunde en fravigelse af normalreaktionen. Af et normalreaktionsskema fra et lukket fængsel fremgår det, at disciplinærstrafniveauet for besiddelse af mobiltelefon m.v. fra 2016 var følgende:

  • 1. gang: ikendelse af 15 dages strafcelle og tilbagekaldelse af udgang og udgangsspærring i 6 mdr.
  • 2. gang inden for 12 mdr.: ikendelse af 21 dages strafcelle og tilbagekaldelse af udgang og udgangsspærring i 6 mdr.   
  • 3. gang inden for 12 mdr.: ikendelse af 28 dages strafcelle og tilbagekaldelse af udgang og udgangsspærring i 6 mdr.

Som Justitsministeriet angav i faktaarket følger udmålingen af strafcelletiden både princippet om 15 dage i førstegangstilfælde og gentagelsesvirkning, hvor en ny overtrædelse straffes hårdere.

I perioden 2017-2018 gennemførte jeg en række interview med fængslernes forhørsledere og sikkerhedschefer om effekten af den styrkede indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v. I den forbindelse udtrykte en sikkerhedschef følgende om disciplinærstrafudmålingen: ”Vi har fundet et sim-kort (…) Han har været her i ét år, og det [sim-kortet] er ugyldigt, men han er i besiddelse af noget, som kan bruges i en mobiltelefon, altså noget mobiltelefontilbehør, så han blev idømt 15 dages strafcelle for at være i besiddelse af det (…) Jeg var nødt til at gøre det.” (Sikkerhedschef citeret i Minke, 2019:23). Sikkerhedschefen fortalte endvidere, at han tillige havde konsulteret fængslets jurist, fordi han mente, at en mildere reaktion end strafcelle for sim-kortet var tilstrækkelig, men fængslets jurist kunne ikke fortolke reglerne på området på anden måde, end at den indsatte skulle ikendes 15 dages strafcelle. Så sådan blev det.

Lovgivning via faktaark skøn under regel ved brug af strafcelle som disciplinærstraf i danske fængsler?
Selvom disciplinærstraf i 2016 blev gjort obligatorisk ved en ændring af ordlyden af straffuldbyrdelseslovens § 67, er der jf. straffuldbyrdelseslovens § 68 stadig mulighed for at skønne over valg af middel med formuleringen ”som disciplinærstraf kan (min kursivering) anvendes advarsel, bøde og strafcelle” og stk. 2 ”Strafcelle kan (min kursivering) dog kun anvendes for følgende forhold eller forsøg herpå.”

De 15 dages strafcelle, som fremgår af normalreaktionsskemaet, følges imidlertid loyalt af fængslets forhørsledere m.v., hvor oplevelsen er, at der ikke er mulighed for at skønne over hverken valg af reaktion eller strafudmålingen. Spørgsmålet er, om skønnet er kommet under regel på grund af misinformation fra Justitsministeriet i form af det førnævnte faktaark, hvor der både er en tilkendegivelse af valg af disciplinærstrafmiddel (strafcelle) og strafniveau, når der sker overtrædelse af reglerne om besiddelse af mobiltelefoner og andet kommunikationsudstyr.

Er det tilfældet, kan det måske være forklaringen på, hvorfor antallet af de langvarige strafcelleanbringelser (+15 dage) er steget fra bare 7 tilfælde i 2015 til 705 tilfælde i 2019.

Af professor mso Linda Kjær Minke

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑