Hvad blev der af den oplyste debat?

Danmark har i mange år haft en lovgivning om logning af teledata, som var i strid med EU-retten (se f.eks. dette tidligere indlæg på bloggen). Lovgivningen er især blevet kritiseret for at være for omfattende, da den reelt medfører, at alle danskere, der ejer en telefon, bliver overvåget. Formålet er at bekæmpe terrorisme, men midlet, altså logningen, er for omfattende – selv for det gode formål, som terrorismebekæmpelsen er. Det skal der nu (langt om længe) rettes op på, og justitsministeren har derfor fremsat et lovforslag om ændring af reglerne. Men den måde, den nye lovgivning bliver behandlet på, er ikke betryggende.

Manglende offentliggørelse af høringssvar              
Den 18. november  2021 blev lovforslag nr. L93 om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) fremsat skriftligt i Folketinget. Forslaget blev sendt i høring den 27. september og havde frist for høringssvar den 25. oktober. Ifølge reglerne skal høringssvar offentliggøres tidligst ved udløbet af fristen for høringssvar og senest ved oversendelsen af høringssvarene til Folketinget. Oversendelsen skal ske senest torsdag kl. 15 i ugen før lovforslagets førstebehandling i Folketinget. Førstebehandlingen var fastsat til tirsdag den 23. november. Høringssvarene burde altså have været offentliggjort på Høringsportalen tidligst den 25. oktober og senest torsdag den 17. november, men i skrivende stund, den 22. december, er det endnu ikke sket. Og der er ikke i lovforslagets fremsættelse nogen begrundelse for den manglende offentliggørelse på Høringsportalen.

I forbindelse med førstebehandlingen af lovforslaget den 23. november blev de samlede høringssvar offentliggjort på Folketingets hjemmeside. Svarene fylder i alt 188 sider. Den kommenterede høringsoversigt fylder 114 sider og er i øvrigt dateret den 18. november, altså dagen efter at høringssvarene skulle have været offentliggjort. Lovforslaget blev behandlet i Retsudvalget med frist for spørgsmål den 30. november, altså en uge efter førstebehandlingen. Selv om offentliggørelsen af høringssvarene ”kun” var forsinket med tre hverdage, er det en forholdsmæssig stor forsinkelse, i betragtning af at der efterfølgende kun var fem dage til at stille spørgsmål.

Justitsministeriet foreslog oprindeligt, at lovforslaget skulle træde i kraft den 1. januar 2022. I skrivende stund ser dette ikke ud til at være realistisk, da forslaget stadig er i behandling i retsudvalget, og der er ikke fastsat en dato for anden- eller tredjebehandling i Folketinget. Af de stillede spørgsmål i retsudvalget fremgår det da også, at der er ret store, principielle spørgsmål, som skal diskuteres, inden forslaget kan sendes til videre behandling. Dette bekræfter blot det kritisable i den manglende offentliggørelse af høringssvarene.

Har Justitsministeriet med vilje tilbageholdt høringssvarene?   
Offentliggørelsen af høringssvarene skal ske for at sikre åbenhed om lovgivningsprocessen. Når høringssvarene ikke bliver offentliggjort i tide, bliver der mindre åbenhed. Det er påfaldende, at den mindre åbenhed netop sker i forbindelse med et lovforslag, der skal rette op på den manglende gennemsigtighed i anvendelsen af telelogning, som er et potentielt meget indgribende magtredskab.

Det er nemt at få den tanke, at Justitsministeriet med vilje har tilbageholdt høringssvarene indtil det sidst mulige øjeblik, hvor man så i øvrigt havde udarbejdet sine kommentarer, for at komme kritikken i møde. Enten er den manglende offentliggørelse en forglemmelse, hvilket i sig selv er yderst kritisabelt, eller også har man ikke ønsket at give Folketinget tid til at sætte sig ind i et komplekst lovarbejde, med alle de mange facetter som høringssvarene kritiserer. Justitsministeriet har i hvert fald under alle omstændigheder forsømt at hjælpe den oplyste, offentlige debat på vej.

Det kan ikke understreges nok, at denne handlemåde er stik imod selve grundtanken med demokratiet. Demokratiske beslutninger bør nemlig træffes på et åbent og fuldt oplyst grundlag, og kan man ikke få en beslutning vedtaget på dén måde, er argumenterne for beslutningen ikke stærke nok. Man skal ikke ”vinde” en debat ved, om ikke direkte at censurere modstandernes argumenter, så i hvert fald at forhale offentliggørelsen af dem. Justitsministeriet skal selvfølgelig, ligesom alle andre ministerier, overholde reglerne for offentliggørelse af høringssvar.

Den manglende offentliggørelse giver desværre indtryk af, at Justitsministeriet med alle midler ønsker at fastholde et redskab, som gentagne gange er blevet underkendt af EU’s domstol, fordi det var for indgribende. Det er ikke et demokrati værdigt.

Af lektor Ayo Næsborg-Andersen


Reglerne om oversendelse og offentliggørelse fremgår af:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑