Hvad blev der af den oplyste debat?

Danmark har i mange år haft en lovgivning om logning af teledata, som var i strid med EU-retten (se f.eks. dette tidligere indlæg på bloggen). Lovgivningen er især blevet kritiseret for at være for omfattende, da den reelt medfører, at alle danskere, der ejer en telefon, bliver overvåget. Formålet er at bekæmpe terrorisme, men midlet, altså logningen, er for omfattende – selv for det gode formål, som terrorismebekæmpelsen er. Det skal der nu (langt om længe) rettes op på, og justitsministeren har derfor fremsat et lovforslag om ændring af reglerne. Men den måde, den nye lovgivning bliver behandlet på, er ikke betryggende.

Manglende offentliggørelse af høringssvar              
Den 18. november  2021 blev lovforslag nr. L93 om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) fremsat skriftligt i Folketinget. Forslaget blev sendt i høring den 27. september og havde frist for høringssvar den 25. oktober. Ifølge reglerne skal høringssvar offentliggøres tidligst ved udløbet af fristen for høringssvar og senest ved oversendelsen af høringssvarene til Folketinget. Oversendelsen skal ske senest torsdag kl. 15 i ugen før lovforslagets førstebehandling i Folketinget. Førstebehandlingen var fastsat til tirsdag den 23. november. Høringssvarene burde altså have været offentliggjort på Høringsportalen tidligst den 25. oktober og senest torsdag den 17. november, men i skrivende stund, den 22. december, er det endnu ikke sket. Og der er ikke i lovforslagets fremsættelse nogen begrundelse for den manglende offentliggørelse på Høringsportalen.

I forbindelse med førstebehandlingen af lovforslaget den 23. november blev de samlede høringssvar offentliggjort på Folketingets hjemmeside. Svarene fylder i alt 188 sider. Den kommenterede høringsoversigt fylder 114 sider og er i øvrigt dateret den 18. november, altså dagen efter at høringssvarene skulle have været offentliggjort. Lovforslaget blev behandlet i Retsudvalget med frist for spørgsmål den 30. november, altså en uge efter førstebehandlingen. Selv om offentliggørelsen af høringssvarene ”kun” var forsinket med tre hverdage, er det en forholdsmæssig stor forsinkelse, i betragtning af at der efterfølgende kun var fem dage til at stille spørgsmål.

Justitsministeriet foreslog oprindeligt, at lovforslaget skulle træde i kraft den 1. januar 2022. I skrivende stund ser dette ikke ud til at være realistisk, da forslaget stadig er i behandling i retsudvalget, og der er ikke fastsat en dato for anden- eller tredjebehandling i Folketinget. Af de stillede spørgsmål i retsudvalget fremgår det da også, at der er ret store, principielle spørgsmål, som skal diskuteres, inden forslaget kan sendes til videre behandling. Dette bekræfter blot det kritisable i den manglende offentliggørelse af høringssvarene.

Har Justitsministeriet med vilje tilbageholdt høringssvarene?   
Offentliggørelsen af høringssvarene skal ske for at sikre åbenhed om lovgivningsprocessen. Når høringssvarene ikke bliver offentliggjort i tide, bliver der mindre åbenhed. Det er påfaldende, at den mindre åbenhed netop sker i forbindelse med et lovforslag, der skal rette op på den manglende gennemsigtighed i anvendelsen af telelogning, som er et potentielt meget indgribende magtredskab.

Det er nemt at få den tanke, at Justitsministeriet med vilje har tilbageholdt høringssvarene indtil det sidst mulige øjeblik, hvor man så i øvrigt havde udarbejdet sine kommentarer, for at komme kritikken i møde. Enten er den manglende offentliggørelse en forglemmelse, hvilket i sig selv er yderst kritisabelt, eller også har man ikke ønsket at give Folketinget tid til at sætte sig ind i et komplekst lovarbejde, med alle de mange facetter som høringssvarene kritiserer. Justitsministeriet har i hvert fald under alle omstændigheder forsømt at hjælpe den oplyste, offentlige debat på vej.

Det kan ikke understreges nok, at denne handlemåde er stik imod selve grundtanken med demokratiet. Demokratiske beslutninger bør nemlig træffes på et åbent og fuldt oplyst grundlag, og kan man ikke få en beslutning vedtaget på dén måde, er argumenterne for beslutningen ikke stærke nok. Man skal ikke ”vinde” en debat ved, om ikke direkte at censurere modstandernes argumenter, så i hvert fald at forhale offentliggørelsen af dem. Justitsministeriet skal selvfølgelig, ligesom alle andre ministerier, overholde reglerne for offentliggørelse af høringssvar.

Den manglende offentliggørelse giver desværre indtryk af, at Justitsministeriet med alle midler ønsker at fastholde et redskab, som gentagne gange er blevet underkendt af EU’s domstol, fordi det var for indgribende. Det er ikke et demokrati værdigt.

Af lektor Ayo Næsborg-Andersen


Reglerne om oversendelse og offentliggørelse fremgår af:

One thought on “Hvad blev der af den oplyste debat?

Add yours

  1. Dette er et meget relevant indlæg i den hurtigt omskiftende praksis som sker omkring os lige nu. Der er mange ender af problemstillingerne lige fra den massive logning som er hovedemnet hér, som jo er godt når den bliver brugt rigtigt, men jo hurtigt kan give anledning til bekymring hvis den bruges forkert. Men hvad sker der når dén logning skal bruges af borgere/forbrugere i relation til retsager, bevisbyrder mv.? Når man evt. skal føre bevisbyrder imod myndigheder, organisationer eller store virksomheder? Er den tilgængelig og er den overhovedet til at få udleveret? I hvor lang tid?

    Som jeg ser det er disse praksiser omkring GDPR, offentlighedsloven aktindsigter, indsigter, egenacces osv., stadig sporadisk håndteret i praksis, adskillige steder på gulvet når det virkelig gælder. Nogen gange tegner der sig en tendens af at man gerne vil gå med livrem og seler i disse henseender, som jo self. tenderer af en grund og sikkert i bekymring omkring sanktionerne samt for at overtræde de udløsende grænser.

    Til overskriften: Hvad bliver der af den oplyste debat? Kan jeg kun erklære mig enig. Jeg synes der mangler rigtigt mange nuancer, rigtigt mange steder i debatten. Især hvis da formålet, som det burde være, skulle gå efter at være effektivt løsningsorienteret, kontruktivt, værdibaseret, rettighedsbaseret osv.

    Tit bliver der en tendens til at man kommer rigtigt langt fra hinanden i debatten i den “skarpe ende” med mange misforståelser, druknede pointer og et væld af ideer, men hvor man måske i uenigheden glemmer et øjeblik og træde tilbage og finde ud af; Hvad er det så egentlig vi kan blive enige om?

    Og hvis der så, ligesom indlægget lufter dét; Er lidt kreative spillemåder som nudger agendaer igennem på en snedig og garvet måde, således systemerne udnyttes uden dette kan nå at fordybe sig, rådføre sig med eksperter, sætte i perspektiv mv. Så er der jo virkelig tændt op under en udvikling som kan komme ud af kontrol iforhold til selve formålene, intensionerne samt de bæredygtige sammer og mekanismer som netop skal sikrer at ideer som disse arbejder i takt med vores kerne værdier som moderne demokratiske, socialist kapitalistisk samfund. (Eller hvad man nu skal kalde det)

    Til spørgsmålede ovenfor vedr. borger samt forbrugerrettigheder til disse data kan jeg afgive vidnesbyrd om hvorledes jeg har mødt disse regler, love samt etiske linjer i myndigheder, virksomheder samt organisationers varetagen af disse. Jeg har skulle hente videooptagelser fra Danske Bank i forbindelse med en straffesag på en P-plads udenfor deres domicil. Jeg har skulle hente opkaldslister fra Yousee, Telenor m.fl. til en straffesag. Jeg har skulle hyre en privatdetektiv til indhentning af vidner. Jeg har skulle have en vagt fra et P-selskab til at afgive vidneforklaring. Jeg har skulle efterforske uretmæssigt brug af midler igennem internationale konstellationer som imellem Natklubber, Udenlandske billetnet selskaber samt indløsningsselskaber i et helt tredje land. Alt sammen håndteret på vegne af forbrugere/borgere.

    Jeg har aldrig haft det nemt i sådanne opgaver, da der møder én utroligt mange mure og barrierer trods at man har samtykkeerklæringer, retsinteresseerklæringer, advokatbistand mv. Her er det min opfattelse som nævnt tidligere at der er udstukket så skrappe linjer i den daglige drift og i håndteringen af sådanne “personfølsomme” henvendelser, at man faktisk i praksis udøver en langt strammere lovgivning og rigiditet end denne er tiltænkt.

    Jeg har telefonoptagelser af chefer fra Danske Bank som notorisk ikke svarer redeligt på uopsættelige anmodninger om at bevare overvågningsdata jf. et strafbart forhold til en kommende retsag, men blot i samme rille igen og igen svarer: “Det må vi ikke udlevere jf. GDPR.”. Selv dét til trods at det aldrig var anmodet om at blive udleveret. Denne tendens kan i min optik komme af frygten for at tage det forkerte trin, som man af EU, Politi eller GDPR vil blive sanktioneret eller straffet for senere.

    Jeg tror ganske rigtigt som Ayo N Andersen skriver det at det er gennemsigtigheden samt det at holde formålet for øje som kan være de bedste limklatter i dette, udover de selvsagte andre faktorer som den oplyste debat, fastholdelse af værdier samt kommunikation oplysning og vidensdeling med folket.

    Håber indlægsgiver vil følge op på disse, når der sker nyt i behandlingen i retsudvalget.

    Tak for et godt indlæg.

    Bh Martin Bødker
    41232220

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑