”Det ufrie Danmark – er det dér, vi er?”

Den nye lov om telelogning er netop blevet vedtaget. Lovgivningen indebærer, at teleselskaberne skal gemme alle oplysninger om, hvordan deres kunder bruger f.eks. mobiltelefoner. Hvem taler de med, hvor opholder de sig, i hvor lang tid taler de osv. Den nye lov har været adskillige år undervejs og skal erstatte den gamle lovgivning om telelogning, som blev underkendt af EU-Domstolen. EU-Domstolen vurderede, at indsamlingen af den slags oplysninger på samtlige brugere i landet var alt for omfattende og desuden et alvorligt brud på menneskerettighederne, især i form af privatlivets fred.

Med en justitsminister, der åbent har erklæret, at der skulle ændres så lidt som muligt i loven, kommer det ikke som den store overraskelse, at den nye lov grundlæggende ikke ændrer ret meget. Der bliver stadigvæk foretaget logning i meget stor stil, og politiet har stadig en ret bred adgang til data. Justitsministeriet vurderer selv, at loven indebærer en såkaldt ”væsentlig procesrisiko” – groft oversat betyder det, at der er en stor risiko for, at den nye lov ikke overholder EU-retten, og at Danmark derfor vil tabe en eventuel retssag ved EU-Domstolen.

Så hvorfor vedtager man loven alligevel?
Det er måske lidt svært at få øje på de logisk-rationelle argumenter for at vedtage loven. Rigspolitiet vurderer, at det i visse situationer vil blive sværere at opklare visse typer af forbrydelser. Det er dog en vurdering, der ikke er underbygget med tal eller fakta, for det bliver tilsyneladende ikke registreret, hvilken betydning teledata har haft i efterforskningen af en sag. Samtidig er der andre europæiske lande, der klarer sig uden den slags lovgivning, herunder Tyskland, der suspenderede en tilsvarende logningslovgivning i 2015. I Danmark havde vi for et par år siden en større skandale, da det viste sig, at de teleoplysninger, som anklagemyndigheden havde benyttet som beviser i retssager, var forkerte. I den forbindelse måtte anklagemyndigheden gennemgå adskillige tusinde sager, for at vurdere om nogen af dem skulle gå om. Det viste sig, at det ikke var tilfældet, fordi teleoplysningerne aldrig havde været brugt som eneste bevis.

Hvis lovgivningen bliver vedtaget uden klare faktuelle beviser for, at den er nødvendig – på trods af klare advarsler fra flere eksperter om, at den er i strid med både menneskerettighederne og EU’s regler – må der jo være andre grunde til, at et flertal stemmer den igennem. I den forbindelse er det værd at se på den debat, der har været i Folketinget. Ved 1. behandlingen den 22. november 2021 gik diskussionen i høj grad på, om man direkte hjalp forbryderne med denne lov, som Nick Hækkerup fremsatte meget mod sin vilje; stod det til ham var der ikke blevet ændret noget som helst. Her stillede han samtidig en form for regnestykke op: Vil man acceptere en generel og udifferentieret logning, til gengæld for at politiet kan opklare en voldtægt af en ung kvinde? Hvis ikke man vil, er man – må man forstå – i ledtog med forbryderne.

Argumentet om, at den generelle og udifferentierede logning er lig med overvågning, gav justitsministeren heller ikke meget for. Det er jo det, der allerede foregår, og ifølge ham er det ikke noget, der generer danskerne generelt. ”Det ufrie Danmark – er det dér, vi er?”, spurgte han.

Emotionelle argumenter       
At man er i ledtog med forbryderne, og at man er lidt hysterisk, hvis man ikke bryder sig om omfattende overvågning, det er ikke logisk-rationelle argumenter. Det er emotionelle argumenter, der primært spiller på følelserne.

Man skulle tro, at det var muligt at frembringe logisk-rationelle argumenter for den omfattende overvågning, når nu justitsministeren insisterer så kraftigt på, at den er nødvendig. Der er ikke tale om en ny debat, og kritikken af telelogningen er velkendt. Hvorfor prøver Justitsministeriet ikke at imødegå kritikken ved at lægge fakta på bordet? Hvorfor bliver der ikke udvekslet viden med de lande, som ikke foretager telelogning? Hvis telelogning er så nødvendig for politiets arbejde, så må det også være muligt at dokumentere det. For man har vel ikke opretholdt overvågning af hele landets befolkning på baggrund af mavefornemmelser?

Jeg vil aldrig argumentere for, at man ikke skal tage højde for emotionelle argumenter. Men at man vedtager så omfattende overvågning af den danske befolkning hovedsageligt på baggrund af følelser, og direkte imod advarslerne fra adskillige eksperter på området? Uden logisk-rationelle argumenter, underbygget af fakta, som taler for vedtagelsen? Det finder jeg stærkt bekymrende.

Af Ayo Næsborg-Andersen, lektor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑