Ukraine, Rusland og folkeretten

I forbindelse med den alvorlige krig i Ukraine er der en del juridiske spørgsmål, som vi i Danmark – heldigvis – ikke normalt stiller os: Hvilke regler gælder i krig? Må man bare starte en krig? Må man forsvare sig med krigshandlinger? Hvis to lande er i krig, hvor meget må et tredjeland så hjælpe, før det også er krigsførende? Og de måske mere retspolitiske spørgsmål: Giver det overhovedet mening at tale om retsregler i krig? Er krig ikke bare uret? Er krig ikke et udtryk for, at retten er kommet til kort?

Og jo, i en vis forstand er krig i høj grad uret, men man kan sige, at netop derfor har man i årenes løb  bl.a. lavet regler for, hvornår man må gå i krig, hvilke midler man bruge i krig, samt hvordan man skal behandle krigsfanger, civile o.a.

Videnskabelig assistent Niels Lachmann har her samlet en række spørgsmål og svar. Indlægget her er samtidig en opsamling på et arrangement på Syddansk Universitet den 1. marts 2022 med Juridisk Instituts folkeretseksperter Frederik Harhoff, Ulrike Fleth-Barten, Bugge T. Daniel og Martin Mennecke.



  • Er Ruslands krig mod Ukraine et brud på folkeretten?

Ja, i dén grad.

Ruslands angreb på Ukraine er nærmest et lærebogseksempel på et brud på FN-pagtens artikel 2, stk. 4, der siger, at FN-medlemmer skal ”afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt; det være sig mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed”.


  • Har Rusland en pointe i at henvise til de historiske bånd til Ukraine?

Nej, historiske forhold giver ikke ret til krig.

Den russiske præsident Vladimir Putin har gentagne gange rejst tvivl om, hvorvidt Ukraine overhovedet kan betragtes som en suveræn stat. Men Ukraine er blevet anerkendt som en suveræn stat, også af Rusland, og er medlem af FN. Ukraine kan derfor frit bestemme over sine forhold, herunder til Rusland. Dette gælder helt uafhængig af historiens gang. Der er jo mange lande og områder, der er tæt forbundne, men det gør ikke de eksisterende stater mindre suveræne.

Et andet af FN-pagtens grundlæggende principper er netop princippet om alle medlemmers suveræne ligeberettigelse. Ukraines selvstændighed følger af en folkeafstemning den 1. december 1991, hvor over 70 % af befolkningen, heriblandt et flertal i samtlige østukrainske områder, stemte for den. Rusland var blandt de første stater, som anerkendte Ukraine som en suveræn stat, og sidenhen har de andre FN-medlemsstater gjort det samme. Rusland indgik derudover en traktat med Ukraine i 1997 om bl.a. den gensidige anerkendelse af hinanden som suveræne og ligestillede stater og om hinandens grænser. Selvom denne traktat blev opsagt af Ukraine af 2018, gælder FN-pagten fortsat. Derfor har Rusland ikke nogen som helst ret til at bestemme, om Ukraine er en suveræn stat, hvor dens grænser skal være, eller hvad Ukraines forhold til Rusland skal være.


  • Har ”Vesten” ikke gjort det samme som Rusland?

Nej – i hvert fald ikke i samme omfang.

NATO indledte krigshandlinger i 1999 mod Serbien på grund af Kosovo, ”coalition of the willing” gik i 2003 til angreb i Irak, og NATO gennemtvang i 2011 en flyforbudszone over Libyen via bombardementer af libyske styrker. I alle tilfælde påberåbte ”Vesten” sig resolutioner af FN’s Sikkerhedsråd. Man kan diskutere det retlige grundlag for disse krigshandlinger, og især angrebet på Irak i 2003 vurderes af mange til at være i strid med folkeretten. Men der er trods alt afgørende forskelle ift. Ruslands krig mod Ukraine. Vesten stillede ikke spørgsmålstegn ved Serbiens, Iraks eller Libyens ret til at eksistere, og FN blev ikke pure ignoreret af de vestlige magter. Desuden gælder det i folkeretten, hvad der gælder for andre regler: Bare fordi nogen er kørt over rødt, giver det ikke andre ret til at gøre det samme.


  • Er krigshandlingerne lovlige som russisk selvforsvar?

Nej.

Efter FN-pagtens artikel 51 er der en ret til selvforsvar. Hvis et land bliver angrebet, er det derfor lovligt at forsvare sig. Denne ret til selvforsvar gælder, indtil Sikkerhedsrådet har truffet de fornødne forholdsregler til at genetablere fred og sikkerhed. Ukraine har derfor ret til at forsvare sig mod det russiske angreb. Omvendt var Rusland ikke genstand for noget angreb fra Ukraines side. Rusland hævder, at Ukraine med USA’s hjælp har udviklet atomvåben og biologiske våben, men Rusland har ikke vist nogen tegn på at ville underbygge påstandene, fx ved at inddrage FN’s Sikkerhedsråd, hvis opgave det netop er at beskæftige sig med trusler mod den internationale fred og sikkerhed. Og selv det at opbygge et lager af våben ville ikke være det samme som et angreb, heller ikke når våbnene er ulovlige.


  • Er selvbestemmelsesretten for befolkningen i de to østukrainske områder, som har erklæret sig for løsrevet fra Ukraine, en berettigelse for militær indgriben?

Nej.

Magtanvendelse er forbudt i internationale forhold. Hvis situationen er den, at nogle områder i Østukraine ønsker selvstændighed eller at høre under Rusland, må dette løses på fredelig måde – ligesom ved grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland efter 1. Verdenskrig. Det er i øvrigt ikke oplagt, at et flertal ønsker løsrivelse – til folkeafstemningen i 1991 stemte også et flertal i de østlige områder for Ukraines selvstændighed.


  • Giver spændingerne mellem Ukraine og de russisksindede i Østukraine et retligt grundlag for løsrivelse?

Nej.

Tærsklen for, at en løsrivelse overhovedet kan være lovlig, er meget høj i folkeretten. Udgangspunktet er, at de russisksindede i Ukraine under alle omstændigheder har ret til minoritetsrettigheder. En manglende opfyldelse af dette fra Ukraines side giver ikke ret til løsrivelse. Rusland har hævdet, at der var et folkedrab i gang mod russisksindede i Østukraine, men der er ikke noget som helst, der tyder på dette, og Rusland har ikke forsøgt at dokumentere påstandene.


  • Er alle krigshandlinger tilladte, bare man holder dem inden for Ukraine (og Rusland)?

Nej, krigshandlinger er underlagt et helt regelsæt, som kaldes den humanitære folkeret.

Krigens regler skal overholdes, uanset om krigen er lovligt indledt eller ej. Både Rusland og Ukraine skal derfor overholde reglerne. Hvis reglerne groft tilsidesættes, kan der være tale om krigsforbrydelser.

Den humanitære folkeret findes først og fremmest i de fire Genèvekonventioner fra 1948 og de to tillægsprotokoller dertil fra 1977. Dette regelsæt omfatter bl.a. regler om behandling af krigsfanger (den tredje Genèvekonvention) og forbuddet mod at gøre civilbefolkningen eller civile genstande til et mål (Tillægsprotokol I, artikel 51 og 52).

I et dansk perspektiv er det særlig relevant at få belyst, om det skulle være tilladt at behandle udenlandske frivillige (herunder danskere) under ukrainsk kommando som lejesoldater og dermed mindre hensynsfuldt. Det mener Rusland, men den russiske opfattelse passer dog ikke sammen med, at de frivillige er underlagt ukrainsk kommando og ikke har egne overordnende, hvilket lejesoldater normalt har. De er heller ikke blevet hvervet via en aftale mellem den ukrainske stat og en lejesoldatsgruppe.

Det følger også af Genèvekonventionerne, at krigshandlinger skal være forholdsmæssige, at de skal gøre mindst mulig skade på ikkemilitære mål (Tillægsprotokol I, artikel 57 og 58), og at brug af visse militære midler ikke er tilladt. Der er også særlige regler for kamphandlinger ved atomkraftværker (Tillægsprotokol I, artikel 56). Ift. den mere og mere voldsomme beskydning af byer er kravene på hensyntagen til kulturarv også af betydning, og dem har der siden 1954 været et særligt regelsæt til.


  • Ville det være tilladt for Rusland at dræbe Ukraines præsident (og omvendt)?

Ja.

Både den ukrainske og den russiske præsident er øverstbefalende for de væbnede styrker. De er derfor ikke civile og udgør et lovligt mål.


  • Er sanktioner mod Rusland (og Belarus) i overensstemmelse med folkeretten?

Ja.

Rusland sanktioneres for brud på folkeretten ved at handle i strid med FN-pagtens artikel 2, stk. 4, der som udgangspunkt forbyder magtanvendelse i internationale forhold. Ved brud af en sådan grundlæggende regel har andre stater ikke kun en ret, men en pligt, til bl.a. at samarbejde om at bringe dette brud til ophør. Stater må ikke – som Belarus gør – bidrage til folkeretsbruddet, og det er også forbudt at godkende folkeretsbruddets konsekvenser. Man må derfor ikke anerkende løsrivelsesområderne i Østukraine som stater, da løsrivelsen strider mod folkeretten.


  • Hvilke reaktioner mod Rusland kan være i overensstemmelse med folkeretten?

Ifølge folkeretten må andre stater end den umiddelbart skadelidte tage foranstaltninger rettet mod den stat eller de stater, der bryder folkeretten, dvs. både Rusland og Belarus (Artiklerne om statsansvar, artikel 48). Blandt de midler, der kan være lovlig gengældelse, findes økonomiske sanktioner og nægtelse ift. fx at lade skibe sejle ind i ens havne


  • Er våbenleverancer til en kæmpende part ulovlige?

Våbenleveringer med det formål at styrke Ukraines (lovlige) selvforsvar er som udgangspunkt lovlige. Våbenleverancer til Rusland ikke som sådanne ulovlige, på trods af det russiske folkeretsbrud.


  • Har Rusland ret til at svare igen på tredjelandes sanktioner med trusler?

Nej.

Når sanktioner tjener til at få et folkeretsbrud til ophør og er lovlige, er der ingen ret til at få dem til at ophøre, uden at folkeretsbruddet ophører. Som udgangspunkt er trusler om magtanvendelse ikke tilladte (FN-pagtens artikel 2, stk. 4), og enhver trussel om at bruge atomvåben, hvis sanktioner bliver indført eller opretholdt, er helt ude af proportioner og klart ulovlig.


  • Når stater ikke forhindrer frivillige i at tage til Ukraine, eller når de leverer våben, er de så ikke også blevet krigsparter?

Nej.

Hverken udenlandske frivillige på Ukraines side eller våbenlevering til Ukraine betyder, at Rusland kan anse stater, hvis statsborgere er blevet frivillige, eller som leverer våben, som krigspart. Dette ville kun være tilfældet, hvis en anden stat end Ukraine bestemte over disse kæmperes eller våbens brug. For danskere er det lige nu lovligt at tage til Ukraine som frivillig, og det gælder, uanset hvilken side man ønsker at rejse til. Ukraine er ikke et område, som er omfattet af forbuddet i straffelovens § 114j mod at rejse til visse, nærmere bestemte områder.

Situationen ville være en anden, hvis fx NATO etablerede en flyforbudszone over Ukraine (som krævet af Ukraines præsident, men afvist af NATO). Denne situation ville nemlig indebære at foretage krigshandlinger for egen regning mod det russiske flyvevåben for at gennemtvinge forbuddet. Nogle af disse problemer er allerede opstået ift. forsøget på at få polske jagerfly til Ukraine. Det samme ville gælde, hvis stater bruger eller styrer lejesoldater, som der fx har været tale om ift. Rusland og ”Wagner-gruppen”. I sådanne tilfælde ville de respektive stater blive ansvarlige for lejesoldaternes handlinger. Dette har også betydning ift. de undersøgelser, som lige nu er påbegyndt angående krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.


  • Hvad følger der af Ruslands kategorisering af bl.a. USA og EU-medlemsstaterne som ”uvenlige” ift. landets trusler om eller hentydninger til brug af atomvåben?

Det korte svar: ingenting.


  • Ud over Belarus, der støtter Rusland, har andre nabostater til Ukraine og Rusland så fået en særlig rolle?

Tyrkiet har faktisk en særlig rolle ift. krigsskibes passage til og fra Sortehavet – og dermed den ukrainske kyst – via Bosporus og Dardanellerne. Dette følger af Montreuxkonventionen fra 1936. Tyrkiet har anvendt sin ret til at nægte passage til krigsskibe fra de krigsførende stater, Ukraine og Rusland. Den tyrkiske regering har givet indtryk af, at nægtelsen gælder alle krigsskibe, og et sådant omfattende forbud kan skyldes, at Tyrkiet ikke ønsker at blive inddraget i krigen.


  • Kan Rusland fratages sin status i FN?

Det korte svar: nej.

Når det handler om FN, så udelukker FN-pagtens artikel 23, at Rusland fratages sit permanente medlemskab i Sikkerhedsrådet. Her har Rusland veto, og det udelukker i realiteten enhver beslutning imod Rusland. Rusland kan heller ikke sættes på vågeblus som medlem af FN i medfør af FN-pagtens artikel 5, da dette ville kræve en anbefaling af netop Sikkerhedsrådet.

Til gengæld stemte FN’s generalforsamling, som omfatter alle medlemsstater, den 7. april 2022 Rusland ud af FN’s Menneskerettighedsråd.


  • Når Rusland kan forhindre bindende resolutioner i FN’s Sikkerhedsråd, hvad kan man så gøre i i FN-regi?

Det korte svar: Man kan forberede en mulig retsforfølgelse af forbrydelser, dvs. overtrædelse af international strafferet.

FN’s Menneskerettighedsråd har med et to-tredjedels flertal besluttet at oprette en efterforskningskommission om ”situationen i Ukraine som følge af den russiske aggression”, hvilket er en usædvanlig entydig betegnelse for de forhold, der skal undersøges. Kommissionens arbejde består bl.a. i at samle beviser for forbrydelser begået under krigen, som så kan bruges i senere retssager.


  • Hvem kan retsforfølge forbrydelser begået under konflikten mellem Ukraine og Rusland?

Både Den Internationale Straffedomstol og i hvert fald visse nationale domstole.

Hverken Rusland eller Ukraine har tilsluttet sig Den Internationale Straffedomstol. Dog gav Ukraine allerede i 2013 særlig tilladelse til, at domstolen undersøger, om der er begået forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser på ukrainsk territorium. Der er fire forbrydelser, som Den Internationale Straffedomstol kan behandle: folkedrab (udryddelse af en etnisk gruppe), forbrydelser mod menneskeheden (omfattende drab, forflytninger, seksuelle overgreb mv.), krigsforbrydelser (strafbare krigshandlinger som fx grov overtrædelse af Genèvekonventionerne) og endelig ulovligt angreb. Sidstnævnte forbrydelse kan domstolen dog ikke undersøge ift. Ukraine, da det ville kræve, at både Rusland og Ukraine havde tilsluttet sig domstolen.

Det er også muligt, at russisk personel, inklusive Putin, kan strafforfølges ved nationale domstole. Dette afhænger af, hvorledes den nationale ret er skruet sammen. Typisk straffer et land handlinger, der har tilknytning til landet, men der er ikke noget juridisk til hinder for en såkaldt ”universel jurisdiktion”, dvs. at der i ét land kan retsforfølges for handlinger uden nogen tilknytning til landet overhovedet. Fx er den tyske højesterets anklager begyndt at undersøge krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået siden starten af krigen i Ukraine. I Polen har anklagere startet en undersøgelse om aggression og krigsforbrydelser.


  • Har andre internationale organisationer gjort noget?

Ja, Europarådet.

Rusland har i mange år været medlem af Europarådet (som ikke er det samme som Den Europæiske Union). Denne organisation handler meget om menneskerettigheder og danner bl.a. ramme for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har på Ukraines anmodning pålagt Rusland foreløbige foranstaltninger, der stort set opfordrer Rusland til at overholde krigens regler. Sidenhen har Europarådet besluttet at udelukke Rusland, som nu også selv har tilkendegivet at ville melde sig ud.


  • Er der ikke en sag om folkedrab, som allerede nu verserer for en international domstol?

Jo, og sagen er lidt kringlet:

Ukraine har anlagt en sag mod Rusland ved Den Internationale Domstol. Denne domstol er knyttet til FN, og domstolen træffer afgørelser om gældende folkeret. Ukraine har anmodet om foreløbige foranstaltninger, bl.a. at Rusland omgående skal stoppe med at føre krig. Ruslands deltagelse i sagen har været begrænset til at anføre, at domstolen skulle afvise sagen, med det argument at Rusland ikke har påstået forhindring af folkedrab som krigsgrund. Domstolen påpeger i sin afgørelse, at Rusland siden 2014 gentagne gange har hævdet, at der foregik et folkedrab, og at Putin selv nævnte forhindring af folkedrab som en af grundene til krigen. Domstolen afviser disse påstande og finder, at Rusland har brudt folkeretten. Domstolen pålægger derfor Rusland og alle, der kæmper på den russiske side, at indstille alle krigshandlinger. Disse foranstaltninger kan dog ikke som sådan håndhæves, idet dette tilfalder FN’s Sikkerhedsråd, hvor Rusland som permanent medlem har veto. For Ukraine var sagens kerne efter alt at dømme hurtigt at få domstolens ord for Ruslands folkeretsbrud.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑