Et forsigtigt plaidoyer* for advokatundersøgelser af #metoo-sager

(*plaidoyer = en forsvarstale, en advokats tale i retten, en mundtlig sagførelse)

Grænsen mellem det ulykkelige og det uretfærdige er ifølge den lettisk-amerikanske filosof Judith Shklar (1928-1992) dybest set et politisk valg. Tidligere blev kvinders inferiøre sociale position set som et uafvendeligt og helt naturligt faktum, der nok gjorde det ulykkeligt at være født kvinde, men altså ikke uretfærdigt at behandle hende som mindre værd. I dag er denne opfattelse stort set forladt, men vor tids diskussioner om seksualmoral og magtrelationer viser, at grænsen mellem det ulykkelige og det uretfærdige stadig er til debat. Hvad den ene kalder natur og normalt, kalder den anden part upassende og krænkende. 

I sådanne grænseområder, hvor normerne er uklare og omdiskuterede, er det svært for retten at trække en klar linje for, hvornår en handling udgør et retsbrud. Omvendt er der netop behov for, at retten som den offentlige morals vogter klart kommunikerer til resten af samfundet, hvor grænserne går mellem acceptabel og uacceptabel opførsel. #metoo-sagerne er et eksempel på dette dilemma: Mange af sagerne opfylder på den ene side ikke kravene til en domsstolsbehandling, men kalder på den anden side på en autoritativ retlig løsning. Det indtil videre dominerende svar på dette dilemma har været advokatundersøgelser.

Hvad er problemet med advokatundersøgelser?      
Det er ikke noget uproblematisk svar. Kritikken fra adskillelige juridiske eksperter lyder, at undersøgelsernes opdrag er uklare og retsgrundlaget ditto, hvilket efterlader de formodede krænkere uden de retsgarantier, som en domstolsproces indeholder. Samtidig kan konsekvenserne for de implicerede kan være langt værre end en formel straf.

Derudover lever vi i en tidsalder, hvor det private og særligt de seksuelle følelser er genstand for en gennemgribende moralisering. Vores følelsesliv er ikke længere noget, som vi selv suverænt forvalter, men bliver nu i høj grad også set som noget, som andre er ansvarlige for. Derfor taler vi om krænkelser, traumatisering og psykisk skade som aldrig før. Moraliseringen indebærer en risiko for, at advokater kommer til at indtage rollerne som både sædelighedspoliti og domstol.       

Mistanken er vel også, at der er et vist element af gold vinding i de mange undersøgelser. #metoo har tydeligvis skabt et marked, hvor juristens formaliseringsmagt er en efterspurgt vare, hvilket entreprenante advokater ikke har være sene til at se og levere, trods det at slutprodukterne (som i f.eks. Jes Dorph-sagen, der er blevet kritiseret af både Advokatnævnet og Datatilsynet) har været af tvivlsom kvalitet.

Slutteligt kunne andre retlige former som f.eks. mediation også i nogle tilfælde være attraktive alternativer, men de kræver typisk en vis fælles forståelse af det skete og en villighed til at forstå den anden parts synspunkter, hvilket ikke altid er til stede. Shklars pointe her er, at nogle uretfærdigheder kun optræder fra ofrenes perspektiv. Derfor må fokus nogle gange være på at etablere de for sagen relevante kendsgerninger, og her har advokater en særlig ekspertise.        

Uretfærdigheden fylder mest               
Problemerne med advokatundersøgelserne er helt reelle – særligt de retssikkerhedsmæssige, hvilket der også blandt advokater synes at være en bevidsthed om, men samtidig er problemerne uundgåelige. Undersøgelserne afdækker jo en form for oplevet uretfærdighed, og disse oplevelser lader sig ikke altid forstå som brud på klare regler.

Uretfærdighedens områder er derfor større end retfærdighedens. Den er noget andet og mere end brud på regler og principper. Advokaten kan naturligvis vælge at prioritere formel retfærdighed over alt andet, men prisen, siger Shklar, bliver den uretfærdighed, som man kunne have hjulpet med at sone.
 

 Af Bjarke Viskum, ekstern lektor på SDU og Københavns Universitet             

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑