Skal straffen for grov vold skærpes?

Ovenstående spørgsmål dukker jævnligt op, og senest har statsministeren spillet ud med krav om markant strengere straffe på udvalgte områder. Jeg vil her pege på nogle aspekter, der bør inddrages i overvejelserne, og som de folkevalgte politikere ikke har været for gode til at tage med.

At skærpe straffe er ikke gratis                        
For det første er der, hvad man kunne kalde, det moralske aspekt. Der er handlinger, som vi som samfund må tage afstand fra og sanktionere – uafhængigt af, om straffen virker. Mord er uacceptabelt, så samfundet straffer for det, og det kan godt være, at det ikke hjælper. Men det er sådan set lige meget; vi vil som samfund markere, at det er en uacceptabel gerning. Dette er et indbygget aspekt i strafferetten. Vi kan ikke kun se på, om det virker.

Men her kommer to væsentlige overvejelser, der må med: Straf er ikke gratis, og er vi som samfund villige til at betale det påkrævede ekstra til politi, anklagemyndighed, domstole, kriminalforsorg og fængsler? I de sidste cirka 20 år er der sket en løbende nykriminalisering, opkriminalisering, dobbeltstraf, firdobbelt straf osv., og det er først inden for det sidste halve år, at den folkevalgte lovgivningsmagt overhovedet er begyndt at tænke på, at det koster. Det er ikke været imponerende, og det er ikke noget, der nu kan løses ved et snuptag efter så mange års efterladenhed. Der er ressourceproblemer alle steder, som må løses, hvis man yderligere vil skærpe straffen.

Den anden overvejelse ifm. det moralske aspekt er, hvordan vi som samfund vil straffe. Hvis en person fx banker sin samlever til delvis krøbling, hvad er så den passende straf? To års fængsel? Ti års fængsel? Fængsel i lige så lang tid, som offeret har mén? Skal der være tale om et særligt ubehageligt fængsel? Eller er det bedre at riste gerningsmanden over en sagte ild? Nogle områder har fået skærpet straffen flere gange i løbet af de sidste 20 år. Er der ingen grænse? Og i så fald, hvornår er den så nået? Dette skylder de folkevalgte medlemmer af den lovgivende magt at overveje, og de skylder os at fortælle om deres overvejelser.

Har det en virkning?                
Ud over det moralske aspekt er der det praktiske aspekt. Virker straffene? Det kan være dumt at gøre noget, der ikke virker; i hvert fald hvis det angivne hovedformål netop er virkningen. Og det er dumt at gøre noget, der virker modsat af hensigten.

Virker straf? Sådan som jeg forstår tallene og de foreliggende undersøgelser virker straf ikke rigtig på affekthandlinger. Den, der er ved at banke sin samlever sønder og sammen, overvejer næppe, hvad det vil give af ekstra straf, hvis han også slår hendes tænder ud. Men når der er tale om mere kalkulerede handlinger, fx inden for nogle former for økonomisk kriminalitet, så ser det ud til, at straf – og risikoen for at blive opdaget og retsforfulgt – faktisk spiller en rolle. Mit bud vil derfor være, at hvis der er tale om kalkulerede likvideringer og afstraffelse i modsætning til ”blot” mord og vold, så vil overvejelser om straf have en betydning.

Sammenligninger mellem Danmark og Sverige synes at tale i den retning. Sverige har, som jeg forstår det, den højeste mordrate i Europa, og der er ofte tale om banderelaterede likvideringer. Når nu straffen, især for yngre, er relativt beskeden i Sverige, mens den er markant højere i Danmark, hvor der sker færre likvideringer, så taler det for, at skærpede straffe kan have en vis virkning. Men det betyder ikke, at straf virker på alle områder, eller at den i et og alt virker efter hensigten.

Her synes jeg, at de folkevalgte medlemmer og lovgivningsmagten skylder at fortælle, hvilke virkninger en strafskærpelse formentlig vil få, og ikke bare præsentere os for ønsketænkning med udtalelser som: ”Vi må sætte ind over for grov vold; derfor vil vi straffe hårdere.” Som borger vil jeg gerne have at vide, hvad det koster (og hvad det koster ikke at indregne omkostninger fx med mangel på ressourcer hos politi, problemer med at rekruttere fængselsbetjente osv.), og jeg vil gerne have seriøse bud på, om der er udsigt til, at skærpede straffe vil afhjælpe de problemer, som man ønsker at løse. Endelig vil jeg gerne have et bud på, hvad modovervejelserne er. Er der ingen grænser for skærpede straffe, så vi i princippet kan ende med 200 års fængsel eller andre mere indgribende fysiske straffe?

Af professor Sten Schaumburg-Müller

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑