Manglende vedligeholdelse

Inden for det retlige område har de seneste 15-20 år været præget af mange udvidelser, både af straframmer og af områder for kriminalitet. Eneste undtagelse er vist nok afkriminalisering af blasfemi, men det havde ingen praktisk betydning, eftersom der kun har været én straffedom (tilbage fra 1930’erne), så det var ikke en bestemmelse, der brugte...

Danmarks leje af fængselspladser i Kosovo ift. EMRK’s artikel 3

Den 15. december 2021 nåede et politisk flertal til enighed om en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi i 2022-2025. Af flerårsaftalen fremgår det, at der blandt andet er opnået enighed om at leje 300 fængselspladser i Kosovo. Ifølge aftalen vil de lejede fængselspladser ”øge kapaciteten på kort sigt og derved aflaste de akutte bemandingsudfordringer i...

Hvor slemt skal det være at blive straffet?

Vi straffer med forskellige mere eller mindre klare bevæggrunde. Nogle handlinger er så klart uacceptable, at samfundet må reagere og kommunikere både til gerningsperson, ofre, pårørende og resten af samfundet, at dette er helt uacceptabelt. Og måske nærer vi som samfund et ydmygt og måske lidt naivt håb om, at straffen kan virke forbedrende, så...

#Metoo, folkedomstolen og retfærdig straf

#Metoos anden bølge må med tiden afløses af en tredje bølge, der ikke kun vil sætte sit brændemærke på bølgens faldne mænd og reducere dem, der før var notabiliteter og magtens mænd til rene nobodies og untouchables. Den nye bølge må gentænke sit forhold til straf, så #metoo ikke bare bliver hævnens time, men også...

Øget straf koster. Hvorfor finder politikere og journalister først ud af det nu?

Justitsministeren har fundet ud af, at fængslerne er overfyldte, og at der mangler ressourcer til at passe de mange indsatte, både fysisk i form af fængselsceller og menneskeligt i form af ansatte. Problemet har været undervejs i noget tid, men først nu synes det at blive gjort til et egentligt politisk emne. Det er egentlig...

Lovgivning via faktaark

– Er skønnet kommet under regel ved brug af strafcelle som disciplinærstraf i danske fængsler? Ifølge straffuldbyrdelseslovens § 67 skal en indsat ikendes disciplinærstraf, hvis den indsatte overtræder regler i straffuldbyrdelsesloven, straffeloven eller fængslets regler. Ordlyden af straffuldbyrdelseslovens § 68 er ”Som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde og strafcelle”, og stk. 2 opremser, hvilke gerninger...

Kapacitetsproblemet i danske fængsler og hvordan dette problem kan løses

Kapacitetsudnyttelsen i den danske kriminalforsorg er høj. Flere steder er den langt over 100 %. Det betyder, at der er flere indsatte i fængslet eller arresthuset, end der er plads til. Af et nyhedsbrev fra Fængselsforbundet den 3. juni 2021 fremgår det, at når belægget stiger til 105 %, bruges der dobbeltbelæg. Dobbeltbelæg betyder f.eks.,...

Prøveløsladelse og udlændingepolitik

Kort fortalt indbefatter lovforslaget ”Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og udlændingeloven (Afsoningsvilkår for udvisningsdømte kriminelle)”, at såfremt udvisningsdømte ikke samtykker til at blive overført til afsoning i deres hjemland, mister de muligheden for at blive prøveløsladt. De nugældende regler for prøveløsladelse af udvisningsdømte fremgår af straffelovens § 38, stk....