Holder det i byretten? Lawyers go de lege ferenda

Vi vover det ene øje og introducerer en blog. Vi vil gerne bruge vores viden og erfaring på de mere generelle problemer, det danske rets- og velfærdssamfund står over for. Vi vil gerne selv kunne tage emner op, der ikke nødvendigvis i forvejen er formulerede som retlige problemer, vi vil gerne komme med vurderinger, der...

Hvad blev der af den oplyste debat?

Danmark har i mange år haft en lovgivning om logning af teledata, som var i strid med EU-retten (se f.eks. dette tidligere indlæg på bloggen). Lovgivningen er især blevet kritiseret for at være for omfattende, da den reelt medfører, at alle danskere, der ejer en telefon, bliver overvåget. Formålet er at bekæmpe terrorisme, men midlet,...

Polsk forfatningsdom om EU-traktater er helt uden fortilfælde

Siden den polske forfatningsdomstols dom af 7. oktober 2021 (herefter kaldet TEU-dommen) har der været megen debat om Polen som EU-medlem. Sagen blev anlagt af den polske regering, og TEU-dommen finder, at nogle bestemmelser i Traktaten om den Europæiske Union (TEU) er i strid med den polske forfatning, sådan som EU-Domstolen (EUD) har brugt dem....

Hvor slemt skal det være at blive straffet?

Vi straffer med forskellige mere eller mindre klare bevæggrunde. Nogle handlinger er så klart uacceptable, at samfundet må reagere og kommunikere både til gerningsperson, ofre, pårørende og resten af samfundet, at dette er helt uacceptabelt. Og måske nærer vi som samfund et ydmygt og måske lidt naivt håb om, at straffen kan virke forbedrende, så...

Praksislempelse på skrømt

Har Menneskerettighedsdomstolen reelt lempet sin udvisningspraksis? Blandt juridiske forskere har det i overvejende grad været opfattelsen, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i de seneste års retspraksis har indrømmet konventionsstaterne en bredere skønsmargin end tidligere i sager om udvisning af kriminelle udlændinge. Der har imidlertid ikke været noget sikkert belæg for en sådan opfattelse. At der...

#Metoo, folkedomstolen og retfærdig straf

#Metoos anden bølge må med tiden afløses af en tredje bølge, der ikke kun vil sætte sit brændemærke på bølgens faldne mænd og reducere dem, der før var notabiliteter og magtens mænd til rene nobodies og untouchables. Den nye bølge må gentænke sit forhold til straf, så #metoo ikke bare bliver hævnens time, men også...

Øget straf koster. Hvorfor finder politikere og journalister først ud af det nu?

Justitsministeren har fundet ud af, at fængslerne er overfyldte, og at der mangler ressourcer til at passe de mange indsatte, både fysisk i form af fængselsceller og menneskeligt i form af ansatte. Problemet har været undervejs i noget tid, men først nu synes det at blive gjort til et egentligt politisk emne. Det er egentlig...

Lovgivning via faktaark

– Er skønnet kommet under regel ved brug af strafcelle som disciplinærstraf i danske fængsler? Ifølge straffuldbyrdelseslovens § 67 skal en indsat ikendes disciplinærstraf, hvis den indsatte overtræder regler i straffuldbyrdelsesloven, straffeloven eller fængslets regler. Ordlyden af straffuldbyrdelseslovens § 68 er ”Som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde og strafcelle”, og stk. 2 opremser, hvilke gerninger...

Hvorfor er GDPR stadig så svær at håndtere?

Databeskyttelsesforordningen (GDPR) har nu været gældende i mere end tre år. Alligevel hersker der rundt omkring stadig en del tvivl om, præcis hvordan den skal håndteres. Det skyldes efter alt at dømme flere forskellige faktorer, som hver især har forskellige løsninger. Her skal kun fremhæves to. Asymmetrisk udvikling imellem viden og lovgivningDet første problem er,...