Siden den polske forfatningsdomstols dom af 7. oktober 2021 (herefter kaldet TEU-dommen) har der været megen debat om Polen som EU-medlem. Sagen blev anlagt af den polske regering, og TEU-dommen finder, at nogle bestemmelser i Traktaten om den Europæiske Union (TEU) er i strid med den polske forfatning, sådan som EU-Domstolen (EUD) har brugt dem. Den polske domstol begrunder sin afgørelse ved at henvise til tidligere domme, der drejer sig om forholdet til EU-retten, ligesom der henvises til domme fra andre medlemsstater, først og fremmest Danmark og Tyskland. Der er dog ingen fortilfælde for forfatningsdomstolens tilgang til EU-retten, hverken i polsk forfatningsret eller hos andre medlemsstater. Der er snarere tale om et helt uhørt angreb på EU-retten, både på traktatbestemmelser og på EUD.
EU’s kompetenceoverskridelse?
TEU-dommen handler om påstået kompetenceoverskridelse fra EU’s side – en påstand, der relaterer sig til EUD’s fortolkning af EU-retten ift. afviklingen af den polske retsstat. Det er rigtigt, at også andre EU-medlemsstaters øverste domstole har fundet, at der er grænser for, hvor langt kompetenceoverdragelsen til EU går, herunder bl.a. den danske Højesterets Ajosdom fra 2016. Men ingen af disse domme har konkluderet, at EU’s traktatbestemmelser er problematiske. Det er også rigtigt, at der har været uenighed mellem EUD og nationale domstole om, hvorvidt også de nationale forfatninger skulle være omfattet af EU-rettens forrang. Den polske forfatningsdomstol har selv kategorisk afvist, at EU-retten skulle have forrang frem for den polske forfatning. Men den samme domstol har tidligere godkendt EU-traktaterne, både i sagen om afgørelsen om Polens EU-medlemskab i 2005 og i sagen om Lissabontraktaten. I den første sag betegnede den polske forfatningsdomstol endda en ”velvillig tilgang til den europæiske integrationsproces og mellemstatsligt samarbejde” som et princip i den polske forfatning.
Den nylige TEU-dom er helt uden fortilfælde og udmærker sig ved, at dens tilgang til EU-retten er alt andet end velvillig. Nu finder domstolen, at der er helt grundlæggende problemer i forholdet mellem EU-traktatbestemmelser og den polske retsorden. Fx lægger dommen op til, at TEU’s artikel 2 om EU’s værdier, herunder demokrati og retsstat, skulle stå i et modsætningsforhold til den polske forfatnings artikel 2, der fastslår, at Polen er en demokratisk retsstat. Domstolen har ikke nærmere forklaret i skrivende stund, hvori modsætningen skulle bestå.
Ingen tidligere domme – og dårligt juridisk håndværk
Det mest omtalte af de kun to fortilfælde for TEU-dommens påstand om kompetenceoverskridelse fra EUD’s side er en afgørelse af den tyske forfatningsdomstol fra 2020. Af den tyske domstols betragtninger fremgår det imidlertid, at det handler om et undtagelsestilfælde i en meget specifik sag. Princippet om EU-rettens forrang anerkendes, og den tyske domstol fremhæver den tyske grundlovs åbenhed over for europæisk integration. Betragtningen om, at der er tale om en undtagelse, passer til den danske Højesterets udtalelse i Maastrichtdommen af 1998 om ”den ekstraordinære situation” ved en kompetenceoverskridelse fra EU’s side.
Helt anderledes forholder det sig med den polske TEU-dom. Helt uden fortilfælde stiller den spørgsmålstegn ved hele grundlaget for EU-retten, og dommen gransker EU-traktatbestemmelser, hvis forenelighed med forfatningen allerede var fastslået i domstolens egen tidligere praksis. Og helt uden fortilfælde mener den polske forfatningsdomstol at være beføjet til at slå ned på et angiveligt mønster af kompetenceoverskridelser fra EUD – en opfattelse der da også er kritiseret af polske forfatningsretsjurister.
Polens forfatningsdomstol fortsætter ad samme linje
Helt ned til angrebet på EUD’s angiveligt tvivlsomme uafhængighed svarer TEU-dommen så meget til retorikken fra den polske regering, både ved sagsanlægget og til forsvar for dommen, at det har givet indtryk af, at regeringen søgte og kunne regne med at få præcist de svar, som den ønskede. Det samme kan siges om den polske forfatningsdomstols afgørelse i en sag om dens forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) fandt nemlig i en dom af 7. maj 2021, at den polske forfatningsdomstol ikke siden 2015 har opfyldt EMRK’s krav om en ”uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov”. Denne karakteristik gælder så også for TEU-dommen. Som svar har den polske domstol erklæret, at den overhovedet ikke er omfattet af disse krav.
Den polske regering har anlagt endnu flere sager som reaktion mod kritiske udtalelser fra EUD og EMD om tilstanden af Polens retsstat. Alt tyder på, at den polske forfatningsforfatningsdomstol ved at behandle disse sager i januar og februar 2022 vil fortsætte ad samme spor: undergrave Polens forhold til EU-traktaterne og EMRK ved at angribe EUD og EMD og dermed stille spørgsmålstegn ved de for den polske regering ubekvemme bestemmelser.
Af Niels Lachmann, videnskabelig assistent, Juridisk Institut, SDU
Holder det i byretten? 
Skriv en kommentar